Sammendrag
Social- og Sundhedsudvalget har besluttet, at pejlemærkerne for Ballerup Kommunes nye sundhedspolitik skal sendes i høring i Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Skoleudvalget samt Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inspirationskataloget kan ses i bilag.
Børne- og Skoleudvalget skal drøfte forslaget til politisk prioriterede pejlemærker for sundhedspolitikken og evt. udarbejde et høringsvar.
Baggrund
På mødet den 4. juni 2019 godkendte Social- og Sundhedsudvalget et kommissorium for udarbejdelse af Ballerup Kommunes Sundhedspolitik (se bilag). I kommissoriet er formålet med sundhedspolitikken beskrevet, og der er formuleret en række tværgående mål, som sætter en ramme for, hvor borgernes sundhed skal være i 2029.
Sagsfremstilling
Politiske pejlemærker
Administrationen stiller forslag om, at sundhedspolitikken bliver opbygget omkring tre politiske pejlemærker:
- Mere bevægelse i hverdagen
- Bedre mental sundhed og trivsel
- Mere lighed i sundhed.
Mere bevægelse i hverdagen er udvalgt, da det er velkendt, at fysisk aktivitet har stor betydning for borgernes sundhed. Hos små børn styrker fysisk aktivitet den motoriske udvikling. Hos unge har fysisk aktivitet stor betydning for opbygningen af stærke knogler og den mentale sundhed. Hos voksne er fysisk aktivitet med til at forebygge for tidlig død og en lang række sygedomme. For ældre har fysisk aktivitet stor betydning for bevarelsen af et godt helbred og for opretholdelsen af funktionsevnen. Derfor er fysisk aktivitet et vigtigt fokusområde. Det er af samme årsag bekymrende, at Sundhedsprofilen viser, at 58 pct. af borgerne i Ballerup Kommune har meget stillesiddende tid (mere end 8 timer om dagen), samt at 29 pct. af borgerne ikke lever op til WHO's anbefalinger for fysisk aktivitet (3o minutters fysisk aktivitet om dagen).
Bedre mental sundhed og trivsel er udvalgt, da udfordringerne med borgernes mentale sundhed vokser i Ballerup Kommune. Det kommer bl.a. til udtryk ved at der ses en stigning over tid i Ballerup Kommune i forhold til andelen af borgere med højt stressniveau (fra 22 pct. i 2010 til 27 pct. i 2017), med svage sociale relationer (fra 20 pct. i 2010 til 23 pct. i 2017) og med dårlig selvvurderet helbred (fra 15 pct. i 2010 til 17 pct. i 2017). Desuden stiger andelen af borgere, som har en psykiatrisk diagnose. Andelen af børn og unge med en psykiatrisk diagnose er steget fra 3,2 pct. i 2013 til 4,1 pct. i 2018. Andelen af voksne med en psykiatrisk diagnose er i samme periode steget fra 5,2 pct. i 2013 til 5,7 pct. i 2018.
Fysisk og mental sundhed hænger sammen. Der ses desværre et mønster, hvor borgere med dårlig mental sundhed også har en større tendens til at ryge, være fysiske inaktive, drikke for meget alkohol og have usunde kostvaner. Konsekvenserne af dårlig mental sundhed og mistrivsel er omfattende. Det har bl.a. indflydelse på børns skolegang, unges fastholdelse i uddannelsessystemet, voksnes tilknytning til arbejdsmarkedet og ældres ensomhed. Borgernes generelle trivsel og mentale sundhed er derfor et centralt anliggende for alle velfærdsområder i kommunen.
Mere lighed i sundhed er udvalgt, da det er en af de største sundhedspolitiske udfordringer. Med social ulighed i sundhed menes, at risikofaktorer og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet. Det betyder bl.a., at borgere med kort eller ingen uddannelse dør tidligere og har færre gode leveår end medborgere med videregående uddannelser. Nogle af de områder, der har størst betydning for forebyggelse af ulighed i sundhed er, at børn får en god og tryg start på livet, børn trives og lærer noget i skolen, unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse samt at folk uden for arbejdsmarkedet kommer ind på arbejdsmarkedet. Desuden er det vigtigt at forebygge usund livsstil. Her tænkes især på forebyggelse af rygning, som er den enkelte faktor, der har størst betydning for social ulighed i sundhed. Men forebyggelse af usunde kostvaner, misbrug af stoffer og alkohol samt fysisk inaktivitet er også vigtigt.
Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden og kommuner i 2017 samt faktaark for Ballerup Kommune er vedhæftet sagen.
Inspirationskatalog
Ballerup Kommune står på en brændende platform, som kun kan løses ved at intensivere forebyggelsesarbejdet og fuldt implementere de indsatser, som man ved virker. Ballerup Kommune skal blive bedre til at samarbejde på tværs af de store velfærdsområder og etablere samarbejde med aktører uden for kommunen, så man når ud til flest mulige borgere. Desuden er Ballerup Kommune nødt til at tænke i nye løsninger og metoder.
Administrationen stiller derfor forslag om, at sundhedspolitikken - ud over pejlemærkerne - også stiller skarpt på konkrete handlinger, som Ballerup Kommune ved kan være med til at vende den negative udvikling på sundhedsområdet.
Der er udarbejdet et inspirationskatalog med eksempler på tiltag, som der er forskningsmæssig belæg for at arbejde med på forebyggelsesområdet. Kataloget indeholder også eksempler på tiltag i andre kommuner, som ikke er evalueret fuldt ud endnu. Der er konkrete eksempler på tiltag inden for hvert politisk pejlemærke. Eksemplerne kan sammen med øvrige tiltag bruges som inspiration til det videre arbejde med udarbejdelse af konkrete forslag af handlinger til implementering af sundhedspolitikken i Ballerup Kommune.
Inddragelse af relevante aktører
Det næste trin i udarbejdelsen af sundhedspolitikken vil være inddragelse af relevante aktører. Der planlægges en inddragelsesproces i efteråret 2019, hvor der tages udgangspunkt i de politiske pejlemærker, som Social- og Sundhedsudvalget beslutter skal være rammen for sundhedspolitikken.Inddragelsesprocessen kan således bruges til at trykprøve og kvalificere de politisk prioriterede pejlemærker, så sundhedspolitikken bliver så relevant som muligt for borgerne i Ballerup Kommune.
Aktørerne, som skal inddrages i udviklingen af sundhedspolitikken, vil blive udvalgt på baggrund af de politiske prioriterede pejlemærker. En foreløbig liste af relevante aktører er som følger:
- Erhvervslivet
- Ballerup Fælleselevråd (BAFE)
- Ungdomsrådet
- Forældre til børn i skole og dagsinstitutioner
- Foreningslivet
- Unge på ungdomsuddannelser
- Erhvervsuddannelser
- Borgere i berøring med det kommunale sundhedssystem
- Almen praksis
- MED-systemet samt frontmedarbejdere.