Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Åben dagsorden

• Punkt 1 Meddelelser
  1.1 Henvendelse til Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddan...

  1.2 Ballerup som erhvervskommune-annonce 2023

  Beskrivelse

  1. Verdensmålsudvalget retter henvendelse til Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget om udvalgets arbejde med FN's Verdensmål 4 om Kvalitetsuddannelse.
     
     
     
     Bilag
     
     1 bilag, heraf 1 anbefales
     
      
  2. Som et led i Erhvervsteamets arbejde for at brande Ballerup som en erhvervsvenlig kommune og dermed fastholde og tiltrække virksomheder, præsenteres fire sider om Ballerup i Erhvervsavisen Sjælland, Erhverv, i uge 20. Fokus er på Ballerup som en førende erhvervskommune, iværksætteri, grøn omstilling og life science, herunder de kommende muligheder i Kildedal. Annonceteksterne er vedhæftet som bilag. De suppleres med grafisk materiale.
     
     
     
     Bilag
     
     1 bilag, heraf 1 anbefales

  Beslutning

  Indstillingspunkt 1 : Taget til efterretning med følgende bemærkning:

  Erhvervs,- Beskæftigelses-, og Uddannelsesudvalget tager henvendelsen om Kvalitetsuddannelse herunder på opmærksomhed unge, som ikke er i uddannelse, med i den fortsatte dialog med de lokale uddannelsesinstitutionerne. 

  
  

  Indstillingspunkt 2: Taget til efterretning

• Punkt 2 Styrende politiske principper for digitalisering

  Tidligere behandling

  Digitaliserings- og Teknologiudvalget den 21. februar 2023 Punkt 4

  Indhold

  Sammendrag

  Økonomiudvalget har godkendt, at Digitaliserings- og Teknologiudvalget (DTU) igangsætter en proces, der skal lede frem til formuleringen og vedtagelsen af et sæt styrende politiske principper for den fremtidige digitalisering i Ballerup Kommune. Da digitalisering er en integreret del af alle fagområder, er det vigtigt at få fagudvalgenes politiske input for at sikre et nuanceret og bredt funderet resultat.

  
  

  Alle fagudvalgene vil få adgang til den samme drøftelse via en række digitaliseringsdilemmaer, hvor fokus vil være på politiske og fagrelevante argumenter, som tilsammen kan skabe et fundament for formuleringen af styrende politiske principper for digitalisering i Ballerup Kommune.

  
  

  Forud for den endelige politiske godkendelse i foråret 2024 vil chefgruppens overvejelser og betragtninger også indgå i arbejdet.

  
  

  Baggrund

  I Kommissoriet for Digitaliserings- og Teknologiudvalget står der, at "udvalget rådgiver og indstiller til Økonomiudvalget og andre relevante fagudvalg i sager, der vedrører digitalisering og teknologi". Derudover skal udvalget "drøfte strategier og politikker, der omhandler digitalisering…".

  
  

  På baggrund af ovenstående har Digitaliserings- og Teknologiudvalget ønsket at udarbejde et sæt styrende politiske principper for digitalisering i Ballerup Kommune. Det bakker Økonomudvalget op om. I fælleskommunal regi er der formuleret fem pejlemærker for digitalisering, og KL har defineret seks delprogrammer. Det er dog vigtigt at få oversat disse til en Ballerup kontekst og sikre involveringen fra alle fagområder. Det er afgørende for princippernes succes, at fagudvalgene inddrages i processen og bidrager til dét udgangspunkt, som vil spille en rolle for hele Ballerup Kommune.

  
  

  Sagsfremstilling

  Digitaliserings- og Teknologiudvalget ønsker at udarbejde et sæt styrende politiske principper for digitalisering i Ballerup Kommune på baggrund af input fra alle fagudvalg.

  
  

  Digitalisering spiller en central rolle i alle kommunens fagområder, og netop derfor er det vigtigt at inddrage alle fagudvalg, så der sikres et solidt og nuanceret politisk fundament for de fremtidige politiske principper.

  
  

  Digitalisering- og teknologivalg har traditionelt været opfattet som et administrativt anliggende. Men i takt med at digitalisering, teknologi, dataetik og tilhørende emner fylder mere og mere i den kommunale opgaveløsning og i relationen mellem kommunen, borgerne, foreningerne og virksomhederne, er der behov for at få formuleret de politiske værdier og holdninger til fremtidens udvikling, således at administrationen har nogle klarere rammer for arbejdet.

  
  

  For at facilitere en kvalificeret politisk drøftelse, vil alle fagudvalg tage en temadrøftelse ud fra et antal scenarier inden for digitaliserings- og teknologiområdet. Fokus vil være på hvordan teknologi og digitalisering kan se ud i praksis, og hvilke afvejningen af hensyn, der er på spil.

  
  

  Drøftelserne handler derfor ikke om at være for eller imod teknologi og digitalisering, ej heller at være for eller imod en konkret teknologi. Drøftelserne handler om politiske værdier og normer. Administrationen vil præsentere forskellige stadier og niveauer for teknologi og digitalisering for at afsøge, hvor langt man politisk vil gå og med hvilke begrundelser man politisk har de holdninger.

  
  

  Formålet med drøftelserne er i sidste ende – tidsmæssigt i 1. kvartal 2024 – at kunne formulere et sæt styrende politiske principper for den fremtidige anvendelse af digitalisering og teknologi i Ballerup Kommune. Drøftelser vil tage afsæt i følgende spørgsmål:

  
  

  • Hvor langt og I hvilken retning skal vi gå med digitaliseringen?
  • Hvad begrunder I til- og fravalg med i digitaliseringsscenarierne?
  • Hvornår og hvorfor kan et menneske erstattes af en digital løsning?
  • Hvad sker der hvis data, vi indsamler, bliver brugt på anden måde eller til noget andet?

  
  

  Det er altså ikke et krav til deltagelse i drøftelserne, at man ved noget om digitalisering eller teknologi. Processen handler om at afdække de politiske værdier og begrundelse for de holdninger, der er på spil.

  
  

  Yderligere deltagelse på mødet
  
  På Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets mødet deltager Kommunaldirektør Eik Møller samt en repræsentant fra Digitalisering, Center for Politik og Organisation under behandling af sagen.

  
  

  Økonomiske konsekvenser og finansiering

  Ingen økonomiske konsekvenser

  Bilag

  0 bilag

  Beslutningen træffes af

  Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

  Indstilling

  Digitaliserings- og Teknologiudvalget indstiller, at:

  1. Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget drøfter digitaliseringsdilemmaerne og giver input til formuleringen af styrende politiske principper for digitalisering.

  
  

  Beslutning

  Udvalget drøftede oplægget om principper for digitalisering og gav input til det videre arbejde om emnet. 

• Punkt 3 Nye virksomheder i Ballerup Kommune - 1. kvartal 2023
  ANBEFALES Nye virksomheder - 1. kvartal 2023

  Tidligere behandling

  Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget den 17. januar 2023 Punkt 2. 

  Indhold

  Sammendrag

  Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget præsenteres for en oversigt over nye, tilflyttede, fraflyttede og ophørte virksomheder i Ballerup Kommune i perioden 1. januar til 31. marts 2023. 

  
  

  Baggrund

  Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget har ønsket at følge udviklingen i nye virksomheder i Ballerup Kommune tættere. 

  
  

  Sagsfremstilling

  Det fremgår af oversigten i bilaget, at der i perioden fra 1. januar 2023 til 31. marts 2023 er sket følgende ændringer i CVR-registreret: 

  • 61 nystartede virksomheder
  • 16 tilflyttede virksomheder 
  • 14 fraflyttede virksomheder
  • 1 ophørt virksomhed. 

  Fratrækkes antallet af fraflyttede fra antallet af tilflyttede giver det en nettotilflytning på to virksomheder i perioden.

  
  

  I bilaget fremgår endvidere en figur over, hvordan CVR-ændringerne så ud i 1. kvartal 2022. Det ses af denne figur, at niveauet for alle fire kategorier var betydeligt højere i 1. kvartal 2022. 

  
  

  Administrationen vurderer, at det kan skyldes den generelle usikkerhed om høje energipriser, høj inflation samt den globale handel. Administrationen vurderer ikke, at der er særlige lokale rammevilkår i Ballerup Kommune, der har ændret sig fra 1. kvartal 2022 til 1. kvartal 2023, og som kan forklare forskellen på 1. kvartal i 2023 og 2022. 

  
  

  På Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets møde deltager erhvervsudviklingschef Claudia Westh Lonning fra Center for Politik og Organisation under behandlingen af punktet. 

  Økonomiske konsekvenser og finansiering

  Ingen økonomiske konsekvenser

  Bilag

  1 bilag, heraf 1 anbefales 

  Beslutningen træffes af

  Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget 

  Indstilling

  Center for Politik og Organisation indstiller, at 

  1. Oversigt over nye virksomheder i Ballerup Kommune - 1. kvartal 2023 tages til efterretning.

  
  

  Beslutning

  Taget til efterretning

• Punkt 4 Beskæftigelsesindsatsen for borgere med ikke-vestlig baggrund
  ANBEFALES Beskæftigelsesindsatsen for borgere med ikke-...

  Tidligere behandling

  Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget den 11. oktober 2022 Punkt 5

  Indhold

  Sammendrag

  I Ballerup Kommune er 18 pct. af borgerne i alderen 16-66 år på overførselsindkomst (inkl. førtidspension). For borgerne med dansk oprindelse eller indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er det tilsvarende tal knap 17 pct. Og for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er det 23 pct. Forskellen i Ballerup i andelen på overførselsindkomst mellem de to forskellige herkomstgrupper har overordnet været faldende i de seneste fire år.

  
  

  Udfordringen med forskellen i ledighedsprocenten mellem de forskellige herkomstgrupper er et problem på tværs af alle kommuner i landet.

  
  

  Med denne sag gives en status pr. 1. kvartal 2023 for beskæftigelsesindsatsen for borgere med ikke-vestlig baggrund samt et billede af udviklingen over tid, heriblandt specifikt for kvinder, som er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Derudover gives der en status på arbejdet med flygtninge fra Ukraine.

  
  

  Baggrund

  Udfordringer med højere ledighed for borgere med ikke-vestlig baggrund er beskrevet som fokusområde 5 (”Ledigheden for borgere med ikke-vestlig baggrund skal på niveau med ledigheden for andre borgere i Ballerup Kommune") i Ballerup Kommunes beskæftigelsesstrategi. Strategien blev oprindeligt vedtaget af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 6. oktober 2020. Den reviderede strategi blev vedtaget den 15. november 2022 af Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

  
  

  Siden vedtagelsen den 6. oktober 2020 har udvalget, i forbindelse med den løbende opfølgning på nøgletallene, også fået en opfølgning på fokusområde 5.

  
  

  Sagsfremstilling

  I Ballerup Kommune er knap 6.000 borgere i den arbejdsdygtige alder (16-66 år) indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det svarer til 19 pct. af det samlede antal borgere i aldersgruppen. Andelen i Ballerup er højere end landsgennemsnittet (11,4 pct.)

  
  

  Ambitionen i Ballerup Kommune, som beskrevet i kommunens Beskæftigelsesstrategi, er, at ledigheden for ikke-vestlige borgere overordnet set kommer på niveau med ledigheden for andre herkomstgrupper. Dette er en ambitiøs målsætning, da forskellen er markant i hele landet. I Ballerup Kommune har ambitionen i første omgang været, at ledigheden løbende skal mindskes med henblik på en langsigtet indfrielse af målet.

  
  

  Helt konkret følges der op på, om brugen af indsatser og redskaber er sammenlignelige mellem borgere med ikke-vestlige baggrund og øvrige inden for hver målgruppe i beskæftigelsesindsatsen. Også i forhold til brug af virksomhedsrettet indsats samt sanktioneringspraksis. Eventuelle forskelle skal være anledning til en faglig nysgerrighed og genovervejelse af, om der skal en ekstra indsats til for at opnå samme resultat, eller der kan være andre hindringer, der skal bearbejdes.
  
   

  Den enkelte ledige borgers indsats skrues sammen efter lovkrav og det konkrete beskæftigelsesrettede behov. Det betyder, at der ikke skelnes mellem de forskellige herkomstgrupper, men der tages hensyn til forhold, der godt kan bunde i kulturelle og sproglige udfordringer. 

  
  

  Nedenstående data er præsenteret grafisk i det vedlagte bilag. 

  
  

  Status pr. 1. kvartal 2023 og udvikling over tid

  • I 4. kvartal 2022 er 16,8 pct. af borgerne (16-66 år) med dansk oprindelse og indvandrere og efterkommere fra vestlige lande på overførselsindkomst (inkl. førtidspension). Denne andel er 22,9 pct. for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
  • Dog er andelen af ledige unge (under 30 år) markant lavere for borgere, der er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Dette er opgjort ud fra, hvor stor en andel af borgere, der er på uddannelseshjælp.
  • Den samlede overledighed er 37 pct. højere for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Andelen er lavere sammenliget med de foregående år (42 pct. i 2021 og 53 pct. i 2020 og 2019).
  • Hvis man ser bort fra borgere, der modtager førtidspension, er overledigheden i 4. kvartal 2022 for indvandrere og efterkommere 11 pct. højere. Andelen er lavere sammenliget med de foregående år (16 pct. i 2021, 34 pct. i 2020 og 31 pct. i 2019).
  • Ovenstående betyder selvfølgelig, at en markant højere andel af borgere i målgruppen er førtidspensionister (11,2 pct. mod 6,2 pct. for borgere med dansk oprindelse og indvandrere og efterkommere fra vestlige lande).
  • Ud af det samlede antal tilkendte førtidspensioner i de seneste fem år udgør borgere med ikke-vestlig baggrund ca. 27 pct. Da andelen, som ikke-vestlige borgere udgør af den samlede borgergruppe i Ballerup Kommune, er ca. 19 pct., betyder det, at denne borgergruppe stadigvæk er mere tilbøjelige til at få tilkendt en førtidspension.
  • Derudover er der en markant overledighed blandt de jobparate (dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere) indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
  • Sammenlagt kommer borgere nogenlunde ligeså meget i virksomhedsrettede tilbud uanset herkomst. Dette har generelt været tilfældet i de seneste tre år.
  • Andelen af borgere, der bliver sanktioneret, er nogenlunde ens på tværs af herkomstgrupper. Dette er baseret på tallene for hele 2022 og for følgende målgrupper: a-dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp.  

  
  

  Aftale om budget 2023, 5.2.1 Styrke nydanske kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet

  I Ballerup Kommunes aftale om budget 2023 er punktet 5.2.1 videreført fra det foregående år. Aftalepunktet tilsiger, at "ledigheden for nydanske kvinder er for høj, og at målet er, at ledigheden for denne borgergrupper ligger på niveau med øvrige borgere". Ledigheden er generelt højere for kvinder end mænd, uanset herkomst. Dette er tilfældet både i Ballerup og i resten af landet.

  
  

  Specifikt for nærværende borgergruppe:

  
  

  • I Ballerup Kommune er 17 pct. af kvinder (16-66 år) med dansk oprindelse på overførselsindkomst (inkl. førtidspension), mens andelen er 24 pct. for kvinder der er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
  • Andelen af kvinder, der er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, og som er på overførselsindkomst, er lavere i Ballerup Kommune (24 pct.) end i resten af landet (25,1 pct.).
  • Forskellen skyldes primært en lavere andel af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere samt førtidspensionister i Ballerup Kommune end i resten af landet.
  • Både den samlede aktiveringsgrad og den virksomhedsrettede aktivering er nogenlunde sammenlignelig på tværs af herkomstgrupper.  
  • Omfanget af samtaler skal være sammenligneligt på tværs af herkomstgrupper. Det er dog ikke datamæssigt muligt at følge op på dette.
  • Andelen af dagpengemodtagere, der bliver sanktioneret, er overordnet set sammenligneligt på tværs af herkomstgrupper (ca. 12 pct.), mens der er en forskel for kontanthjælpsmodtagere, hvor indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande bliver sanktioneret i mindre grad (4,5 pct.) end borgere med dansk oprindelse eller indvandrere og efterkommere fra vestlige lande (6,5 pct.). Tallene er opgjort for hele 2022.

  
  

  Særligt vedrørende arbejdet med flygtninge fra Ukraine

  Pr. 23. april 2023 (Opgørelsen er foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) er der i Ballerup Kommune 191 borgere, defineret som fordrevne fra Ukraine (ophold efter særloven). Heraf er 2/3 af borgerne kvinder. Ud af den samlede målgruppe er 133 borgere mellem 16 og 66 år.

  
  

  Den seneste opgørelse (april 2023) viser, at 52 pct. af de ukrainske flygtninge i Ballerup Kommune (i aldersgruppen 16-66 år og som står til rådighed for arbejdsmarkedet) er i beskæftigelse.

  
  

  Der arbejdes fortsat generelt med to faser:

  
  

  • Fase 1: Der er fokus på, at flygtningene lander og får styr på basale forhold i forhold til deres bolig, forsørgelse, sundhed og opstart i skole/daginstitution for børnene/sprogskole og job for de voksne.
  • Fase 2: Der er fokus på at få afdækket og mødt de behov, som begynder at komme til udtryk, og som flygtningene i første omgang (i fase 1) ikke selv har haft fokus på. Det drejer sig bl.a. om helbredsudfordringer, sociale og familiemæssige forhold, skole- og daginstitutionssamarbejdet mv.

  
  

  Yderligere deltagelse

  På Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets møde deltager afsnitsleder for Ungesporet samt Integrationsteamet Rita Bråten fra Center for Arbejdsmarked under behandlingen af sagen. Her præsenteres også nogle cases, der nærmere belyser beskæftigelsesindsatsen og de redskaber, der tages i brug.

  Økonomiske konsekvenser og finansiering

  Ingen økonomiske konsekvenser

  Bilag

  1 bilag, heraf 1 anbefales

  Beslutningen træffes af

  Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

  Indstilling

  Center for Arbejdsmarked indstiller, at

  1. Orienteringen om beskæftigelsesindsatsen for borgere med ikke-vestlig baggrund tages til efterretning.

  Beslutning

  Taget til efterretning

• Punkt 5 Nytænkning af beskæftigelsesindsatsens betydning for Ballerup Kommune
  ANBEFALES KL's Høringssvar til lovforslag om ændring af...

  ANBEFALES Antal lokalafdelinger a-kasser

  ANBEFALES Kort over lokalafdelinger a-kasser

  Tidligere behandling

  Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget 16. august 2022 Punkt 12

  Indhold

  Sammendrag

  Med sagen forelægges Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orientering om delaftale to af nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, der indeholder en del lovændringer, der netop er trådt i kraft.

  
  

  Baggrund

  Som en del af den indgåede aftale i 2020 om ret til tidlig pension blev det med et bredt flertal i Folketinget vedtaget, at beskæftigelsesindsatsen skal nytænkes. I den forbindelse skal der tilvejebringes besparelser inden for jobcentrenes samlede indsatsområde, der bliver udmøntet via to delaftaler.

  
  

  Første delaftale blev vedtaget den 19. juni 2021 og indeholdt besparelser på 344 mio. kr. i 2022 stigende til 371 mio. kr. fra 2023 og frem.

  
  

  Anden delaftale blev vedtaget den 24. juni 2022 og indeholdt yderligere besparelser, så der fra 2024 spares i alt 1,1 mia. kr. (inkl. første delaftale).

  
  

  Anden delaftale blev udmøntet den 14. marts 2023 med vedtagelsen af to lovforslag. Lovforslagene indbefatter en ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og lov om sygedagpenge. Med virkning fra den 22. marts 2023 trådte derfor ændringer i kraft vedrørende mere målrettede tilbud og mindre administration i kommunerne samt forenklinger af administrative krav.

  
  

  Et yderligere lovforslag vedrørende anden delaftale forventes at blive behandlet i Folketinget i 2. kvartal 2023 og indeholder bl.a. forslag om forenkling af kontaktforløbet og mere ansvar til a-kasser (ikrafttræden 1. januar 2024).

  
  

  Sagsfremstilling

  Anden delaftale af nytænkning af beskæftigelsesindsatsen betyder blandt andet, at vejlednings- og opkvalificeringskurser udgår som ret- og pligttilbud samt som tilbud, der tæller med i kommunernes fokusmål. Samtidig nedsættes timegrænsen for, hvornår ordinære løntimer tæller med som en indsats i fokusmål fra 225 timer til 100 timer.

  
  

  Vejledning- og opkvalificeringskurser udgør størstedelen af Center for Arbejdsmarkeds samlede antal tilbud og udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats. Der vil fortsat være mulighed for at anvende vejledning- og opkvalificeringskurser, hvis det vurderes at være givende for den enkeltes ledighedsforløb og tilbagevenden til beskæftigelse. Vejledning- og opkvalificeringskurser vil dermed fortsat stå som et tilbud i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

  
  

  Hovedparten af de høringsberettigede til lovforslaget (KL, CABI, HK m.fl.) har udtrykt bekymring for, at vejledning- og opkvalificeringstilbud bortfalder som ret og pligt. KL forventer, at det vil afstedkomme økonomiske udfordringer i forhold til bl.a. større krav og forventninger til virksomhederne for at kunne indgå i samarbejde med jobcentrene om opkvalificering af ledige borgere, særligt i forhold til udsatte borgere. Desuden har hovedparten af høringsparterne påpeget, at det øgede fokus på virksomhedsrettet indsats i forhold til udsatte borgere må forventes at give et stigende behov for mentorstøtte for at sikre fastholdelse m.v. af de udsatte borgere.

  
  

  Endvidere foreligger der en betydelig risiko for "praktikplads-møller", hvis de mange tilbud skal veksles til virksomhedspraktikker, som ikke fører til beskæftigelse. Der ligger derfor en betydelig opgave i at sikre det gode match mellem borger og arbejdsplads og sikre klare jobmål med den virksomhedsrettede indsats. Dette er i tråd med beskæftigelsesstrategiens principper og fokusområder. 

  
  

  Nedenstående tabel viser opfyldelse af fokusmål vedrørende aktive tilbud nu og efter implementering af konsekvenser i "nytænkning af beskæftigelsesindsatsen". Opgørelsen bygger på data i perioden december 2021 til november 2022 og er opgjort af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

  
  

  Der ses, at selv når måltallet sænkes til 70 pct., så ligger Ballerup Kommune under måltallet (65,7 pct.). Fordelt på målgrupper er der en variation, hvor dagpenge og jobafklaring ligger på over 60 pct., mens andre målgrupper ligger på under 60 pct. og ressourceforløb på 35 pct. Et tilsvarende billede ses i alle landets øvrige kommuner.

  
  
  

  	Nuværende opgørelse (dec21-nov22)	Opgørelse uden ØVO m. 100 timer (1)	Nyt måltal (2)
  Alle ydelsesgrupper	79,8%	65,7%	70%
  A-dagpenge	97,0%	65,8%	70%
  Sygedagpenge	63,7%	57,3%	70%
  Jobafklaring	82,0%	61,4%	70%
  Kontanthjælp	81,4%	51,7%	70%
  Ressourceforløb	66,6%	35,1%	70%

  (1) = Øvrig vejledning- og opkvalificering indgår ikke og ordinære timer er reduceret til 100 timer årligt

  (2) = Grænsen for andel langvarige ydelsesmodtagere med et aktivt tilbud skal være minimum 70 pct. (nuværende 80 pct.)

  
  

  Anden delaftale giver endvidere borgerne mulighed for at vælge afholdelsesform på samtaler - personlig, digital eller telefonisk. Dette gælder alle samtaler, bortset fra første samtale, som skal være afholdt ved personligt fremmøde. Ved behov kan jobcentret, efter en konkret vurdering, beslutte, at samtalen skal afholdes fysisk. Konkret betyder det, at sagsbehandleren fra gang til gang skal vurdere, hvilken samtaleform som er mest egnet til samtaleindholdet samt hvilken samtaleform, som borgeren vil profitere bedst af.

  
  

  Anden delaftale betyder endeligt også, at A-kasserne fra 1. januar 2024 vil overtage kontaktforløbet de første tre måneder af dagpengemodtagernes ledighed, uagtet den samlede ledighedsperiode. Det betyder konkret, at jobcenteret kan overtage dagpengemodtagere, som står over for at miste retten til dagpenge og derved skal målgruppeskiftes til kontanthjælpsmodtager. Det må formodes at give et betydeligt merarbejde. 

  Økonomiske konsekvenser og finansiering

  Ingen økonomiske konsekvenser

  Bilag

  3 bilag, heraf 3 anbefales.

  Beslutningen træffes af

  Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

  Indstilling

  Center for Arbejdsmarked indstiller, at 

  1. Orienteringen om anden delaftale af nytænkning af beskæftigelsesindsatsen tages til efterretning. 

  Beslutning

  Taget til efterretning

  Beslutningshistorik

  Beslutning truffet af Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget d. 11-04-2023
  Udsættes
  
  

• Punkt 6 Merudgiftsgodtgørelse i Ballerup Kommune
  ANBEFALES Bilag - Merudgiftsgodtgørelse

  Indhold

  Sammendrag

  Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal med denne sag drøfte og beslutte retningslinjerne for merudgiftsgodtgørelse. Den nuværende praksis har ikke et tydeligt politisk ophæng. 

  For at administrationen kan sikre en tydelig arbejdsgang og fuld gennemsigtighed for borgerne foreslås det, at satsen for merudgiftsgodtgørelsen besluttes politisk og offentliggøres på kommunens hjemmeside.

  
  

  Baggrund

  En borger, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan få tilskud til at dække udgifter ved deltagelsen.

  Tilskuddet hedder merudgiftsgodtgørelse. Tilskuddet kaldes også for godtgørelse, aktiveringsgodtgørelse og udgiftsgodtgørelse.

  Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for udbetaling af godtgørelsen ifølge lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) § 176. Merudgiftsgodtgørelsen kan maksimum udgøre 1000,- brutto/kr. pr. måned (skattepligtigt tilskud). Godtgørelsen kan få indflydelse på borgers boligstøtte og visse andre indkomstafhængige ydelser. Godtgørelsen bliver udbetalt sammen med borgers forsørgelsesydelse sidst på måneden.

  Kommunen skal give information til kommunens borgere om indholdet af retningslinjerne.

  Merudgiftsgodtgørelsen er et tilskud til borgerens forventede udgifter i forbindelse med deltagelse i et tilbud. Merudgiftsgodtgørelsen kan f.eks. dække borgerens udgifter til tøj, redskaber, materialer o.l. Merudgiftsgodtgørelsen kan også dække udgifter til transport for de første 24 km. Har borgeren udgifter til transport udover 24 km, kan der søges om befordringsgodtgørelse, jf. § 175 i LAB.  

  Merudgiftsgodtgørelse er, modsat befordringsgodtgørelse, ikke en ret. Den enkelte kommune fastsætter retningslinjer for, hvem der kan få, hvornår de kan få, og hvor meget de kan få, jf. dog de betingelser der er fastsat i loven.

  
  

  Sagsfremstilling

  Betingelserne i loven for at få bevilget merudgiftsgodtgørelse er, at borgeren er i en af følgende målgrupper:

  • kontanthjælpsmodtager
  • uddannelseshjælpsmodtager
  • overgangsydelsesmodtager uden at være omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven
  • i et ressourceforløb eller i et jobafklaringsforløb
  • ledig selvforsørgende
  • under 18 år og modtager et uddannelses - eller beskæftigelsestilbud

  og deltager i et af følgende tre tilbud:

  1. virksomhedspraktik
  2. nytteindsats
  3. vejledning og opkvalificering.

  Det er ikke en betingelse, at borgeren rent faktisk har ekstraudgifter til transport, arbejdstøj eller andet.

  Ankestyrelsen har i principmeddelelse 5-22 blandt andet fastslået, at retningslinjerne skal være lovlige og saglige, samt at kriterierne for tildeling ikke må udelukke nogen, der er omfattet af loven. Herudover skal retningslinjerne gøres offentlige. Ankestyrelsen ligger vægt på, at kommunens retningslinjer skal være præcise, så borgere kan orientere sig om, hvad der bliver lagt vægt på i forhold til at få merudgiftsgodtgørelse. En mere detaljeret gennemgang af Ankestyrelsens principmeddelelse findes i bilag.
  
   

  Nuværende praksis i Center for Arbejdsmarked

  Praksis i dag er, at en borger kan bevilliges merudgiftsgodtgørelse, hvis borgeren har udgifter forbundet med sit tilbud. Center for Arbejdsmarked foretager en konkret vurdering, hvor det undersøges, om borgeren har udgifter forbundet med sit tilbud. Det kan eksempelvis være udgifter til transport, udgifter til materialer m.m.

  Når der skal bevilges godtgørelse til udgifter forbundet ved en aktivitet, og borgerens aktivitetssted ligger inden for Ballerup Kommune, bevilliges 600 kr. brutto. Hvis tilbudsstedet/aktiviteten ligger uden for Ballerup kommune, bevilliges 1000 kr. brutto. I 2022 har Center for Arbejdsmarked bevilget merudgiftsgodtgørelse for omkring 650.000 kr.

  Praksis i andre kommuner fremgår af bilag. Fælles for kommunerne er, at merudgiftsgodtgørelsen bevilges som en godtgørelse, der dækker transport under 24 km. Det vil sige, at det kun er den del af borgerens forventede udgifter til transport under 24 km, der gives merudgiftsgodtgørelse til. Lovgivningen giver dog også mulighed for at tænke andre udgifter ind, som f.eks. borgerens udgifter til tøj, redskaber, materialer o.l.

  
  

  Fastsættelse af praksis

  I Center for Arbejdsmarked oplever den enkelte sagsbehandler fra tid til anden, at borger selv gør opmærksom på, at de ikke kan deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud, da de ikke mener, de har økonomi til f.eks. transport o.l. Merudgiftsgodtgørelsen kan derfor være en forudsætning for, at nogle borgere kan deltage i det anviste tilbud.

  Det er dog ikke kun transporten, der er et parameter for ønsket om godtgørelse. Det er også i lige så høj grad borgere, der ikke har råd til at være med i det sociale på en arbejdsplads eller købe præsentabelt tøj for at kunne være i praktik på en bestemt virksomhed. Her er der ikke tale om virksomheder, som har arbejdsuniform/arbejdstøj, da dette kan dækkes af virksomheden selv og kommunen. Det kan f.eks. være en borger, der skal i praktik som ekspedient i en tøjbutik, som ikke selv har præsentabelt tøj i sin egen gaderobe.
  
  Merudgifter til at kunne være med i det sociale på en arbejdsplads kan f.eks. være at kunne være med i frokosterne, herunder at kunne tage en madpakke med (måske endda være med i en frokostordning), være med i kageordning o.l.

  Med Center for Arbejdsmarkeds nuværende praksis er der mulighed for at bevilge godtgørelse til alle borgere (der er omfattet af lovens målgruppe). Der skelnes kun imellem, hvilket beløb borgeren skal have udbetalt, alt afhængig af om borger er i tilbud inden for kommunegrænserne eller uden for.

  I nedenstående fremgår opstillede kriterier, som skal overvejes i forbindelse med fastsættelse af niveau og retningslinjer. Det er hertil værd at overveje om, hvilke parametre der skal spille ind, herunder om fremmøde, distance til tilbudssted, størrelsen på satserne samt sociale og personlige forhold skal være parametre for, at borger modtager merudgiftsgodtgørelse.

  Oplæg modeller (alle satser er angivet i bruttobeløb, det vil sige borgerne skal betale skat af satsen):

  1. Fastholde nuværende model - Alle borgere, der opfylder lovens bestemmelse, kan få:
     • 600 kr. - når aktivitetssted ligger inden for Ballerup Kommune
     • 1000 kr. - når aktivitetssted ligger uden for Ballerup Kommune
  2. Kilometermodel -  Alle borgere, der opfylder lovens bestemmelse, og som har:
     • transport fra 2-5 km kan få 500 kr. (borgere forventes at kunne gå eller cykle under 2 km)
     • transport fra 6 -11 km kan få 750 kr.
     • transport fra 12-24 km kan få1000 kr.
       
       Der er med denne praksis ikke taget højde for andre udgifter end transport. 
  3. Zonemodel – Alle borgere, der opfylder lovens bestemmelse, og som skal med offentligt transport, kan få:
     • 600 kr. for 2 zoner
     • 800 kr. for 3 zoner
     • 1000 kr. for 4 zoner
       
       Der er med denne praksis ikke taget højde for andre udgifter end transport.
  4. Alle borgere, der opfylder lovens bestemmelse kan få 1000 kr., som kan bruges til transport og øvrige udgifter. Med denne praksis er der ikke kun fokus på transport, men også øvrige udgifter der kan være forbundet med at være i aktivitet.
  5. Sats bestemt af tilbudstype - Alle borgere, der opfylder lovens bestemmelse, kan få:
     • 1000 kr., hvis borgeren er i virksonhedpraktik eller på uddannelse/kursus efter LAB §90 (Kurser/uddannelse efter § 90 er uddannelse rettet mod et job på arbejdsmarkedet. Det er f.eks. AMU-kurser). 
     • 750 kr. for borgere, der er i øvrig tilbud som nytteindsats og vejledning og opkvalificering. 
  6. Sats for aktivitetsdag - Alle borgere, der opfylder lovens bestemmelse kan få 50 kr. for hver fremmødte aktivitetsdag, dog maks. op til 1000 kr. De 50 kr. er beregnet ud fra den laveste pris på offentlig transport tur/retur (36 kr. netto). Der er med denne praksis ikke taget højde for andre udgifter end transport. Herudover vil denne praksis kræve en del administration, da der i hvert enkelt sag skal laves en beregning ud fra fremmødedage.

  Anslået udgifter for ovenstående modeller fremgår af bilag. 

  Center for Arbejdsmarked anbefaler model 1 eller 2, da retningslinjerne for modellen er saglige og lovmedholdelige. Herudover er retningslinjerne tydelige, hvilket gør det nemmere at formidle retningslinjerne på en gennemskuelig måde for borgere i Ballerup Kommune. 

  Center for Arbejdsmarked indstiller, at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget fastsætter retningslinjerne for merudgiftsgodtgørelsen ud fra en af de ovenstående modeller.
  
  Herudover anbefales at offentliggøre retningslinjer og satser på kommunens hjemmeside.  

  På Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets møde deltager beskæftigelsesvejleder Songül Köse Ulas fra Center for Arbejdsmarked under behandlingen af punktet. 

  Økonomiske konsekvenser og finansiering

  Ingen økonomiske konsekvenser

  Bilag

  1 bilag, heraf 1 anbefales

  Beslutningen træffes af

  Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

  Indstilling

  Center for Arbejdsmarked indstiller, at

  1. Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget fastsætter retningslinjerne for merudgiftsgodtgørelsen ud fra en af de ovenstående modeller.
     
      
  2. De nye retningslinjer og satser offentligøres på kommunens hjemmeside. 

  Beslutning

  Erhvervs-, Beskæftigelses-, og Uddannelsesudvalget besluttede model 1 for fastsættelse af retningslinjer for merudgiftsgodtgørelse.

  
  

  Saime B. Inanc (Ø) stemte imod beslutningen. Enhedslisten stemmer for model 4. Vi mener at alle i mål gruppen skal bevilges godtgørelse, der er tale om små beløb og behov for at gøre retningslinjerne tydeligere. Det vil gøre det nemmere at formidle retningslinjerne på en forståelig og gennemskuelig måde til borgere i kommunen og samtidig spare administrationens tid til at lave regnestykke for hver enkelt borger.

  
  

  Saime B. Inanc (Ø) benyttede standsningsretten efter styrelseslovens § 23 og begærede sagen behandlet i Kommunalbestyrelsen.

• Punkt 7 Samspillet mellem politikere og adminstrationen i Ballerup Kommune
  ANBEFALES Samspillet mellem politikere og forvaltning i...

  Indhold

  Sammendrag

  Med afsæt i KLs udgivelse om samspillet mellem politikere og embedsmænd i kommunerne ønskes en drøftelse i alle fagudvalg og Økonomiudvalget om samarbejdet i udvalgsarbejdet, herunder hvordan sagerne bedst kan bidrage til konstruktive politiske drøftelser i udvalget samt velbelyste beslutninger.

  
  

  Baggrund

  KL udgav i februar 2023 en pjece om Samspillet mellem politikere og embedsmænd i kommunerne. Anledningen hertil er en analyse foretaget efter Kommunalvalget 2021, hvor ca. 1.000 nye kommunalbestyrelsesmedlemmer blev valgt ind i landets kommunalbestyrelser.  

  
  

  Analysen viser i hovedtræk, at vi i Danmark har et velfungerende kommunestyre, hvor der grundlæggende er tillid til forvaltningen fra kommunalbestyrelsen. Der er generelt en klar rolle- og arbejdsfordeling mellem kommunalpolitikerne og forvaltning, som kommer formelt til udtryk gennem brug af delegationsplaner. 

  
  

  Undersøgelserne giver også et billede af en forvaltning, der lever op til sine forpligtelser om rådgivning og understøttelse af kommunalbestyrelsen. De kommunale forvaltninger leverer ifølge undersøgelsen gode indstillinger til kommunalpolitikerne, men forvaltningen kan blive endnu bedre til at tydeliggøre det politiske råderum. 

  
  

  Den fulde analyse kan ses i bilag.  

  
  

  Sagsfremstilling

  Med afsæt i analysen om samspillet mellem politikere og embedsmænd i kommunerne ønskes der med denne sag en drøftelse i alle fagudvalg og Økonomiudvalget om samarbejdet med administrationen. 

  
  

  Administrationen genkender billedet af et tillidsfuldt samarbejde mellem kommunalbestyrelse og administration i Ballerup Kommune. Også i Ballerup Kommune opleves rollefordelingen klar, så det i det daglige arbejde lykkes for administrationen at forberede, udføre og følge op på de beslutninger, der træffes i udvalgene. 

  
  

  Samtidig kan administrationen også se et potentiale i at forbedre samarbejdet yderligere. Det gælder særligt anbefalingen om i endnu højere grad at fremlægge sager, der beskriver et bredere politisk udfaldsrum for beslutninger end en vej til målet. Det gælder også anbefalingen i undersøgelsen om i endnu højere grad end i dag at inddrage udvalgene tidligt i de politiske processer, så der skabes tilstrækkelig tid til drøftelse og ejerskab til eksempelvis nye politikker.  

  
  

  Endelig har administrationen en ambition om i endnu højere grad end i dag at få udvalgets sager målrettet, så der fokuseres på de relevante perspektiver i sagsfremstillingen. Baggrundsinformation, datamateriale og lovgivningsmæssige bindinger vil så vidt muligt blive forsøgt forklaret og håndteret i bilag. På den måde vil administrationen arbejde på at forkorte sagsfremstillingernes omfang og forhåbentlig motivere de politiske drøftelser endnu mere end tilfældet er i dag. 

  Økonomiske konsekvenser og finansiering

  Ingen økonomiske konsekvenser

  Bilag

  1 bilag, heraf 0 anbefales

  Beslutningen træffes af

  Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

  Indstilling

  Direktør Mette Vaaben Mortensen indstiller, at

  1. Samspillet med administrationen om udvalgets arbejde, herunder sagernes indhold og fremstilling drøftes.

  Beslutning

  Sagen blev drøftet

• Punkt 10 Godkendelse af referat (underskriftside)

  Beslutningen træffes af

  Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

  Indstilling

  For at godkende referatet for dette møde skal alle medlemmer af udvalget klikke på "Godkendt". 

Lukket dagsorden

• Punkt 8 LUKKET Meddelelser

  Beslutning

  Intet

• Punkt 9 LUKKET Fortsat drøftelse af bidrag til spare- og omprioriteringsarbejdet til budget 2024-2027 for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

  Beslutning

  Indstillingen godkendt