Teknik- og Miljøudvalget

05.11.2019 kl. 08:00
Mødecenter A, Lokale 3 på Ballerup Rådhus

Deltagere
  • Hella Hardø Tiedemann (A) - Deltog
  • Stine Rahbek Pedersen (Ø) - Deltog
  • Birgitte Dahl (O) - Deltog
  • Jacob Wøhler Jørgensen (V) - Deltog
  • Morten Andersson (A) - Deltog
  • Özcan Kizilkaya (A) - Deltog
  • Per Mortensen (A) - Deltog
  • Carsten Riis (direktør)
  • Deltog ikke
  • Steen Pedersen (centerchef for By
  • Erhverv og Miljø) - Deltog

Åben dagsorden


  1. Grundejerforeningen i Atlasvænge har valgt at stævne den oprindelige ejer af grunden med påstand forkert opbygning af regnbede og støjvolde.
     
  2. Overordnet tidsplan for regnskabsafslutningen vedrørende regnskabsåret 2019.

    Bilag
    1 bilag 

Beslutning

Taget til efterretning

Tidligere behandling

Kommunalbestyrelsen den 26. august 2019 Punkt 2

Indhold

Sammendrag

Teknik- og Miljøudvalget behandler tredje opfølgning på dets ansvarsområder i "Aftale om budget 2019".

 

Baggrund

Forligsparterne bag "Aftale om budget 2019" er samtlige partier i Kommunalbestyrelsen; Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti. Forligsparterne fordelte i januar 2019 ansvarsområderne i aftalen, og i samme måned drøftede fagudvalgene de foreslåede indsatser og pejlemærker.

 

Der bliver fulgt op på denne aftale fire gange, hvoraf dette er den tredje opfølgning.

 

Sagsfremstilling

Første og anden opfølgning på ”Aftale om budget 2019” er behandlet under samme punkt som budgetopfølgningerne i henholdsvis april og august 2019.

 

Denne tredje opfølgning på ”Aftale om budget 2019” fremlægges dog som en selvstændig sag i fagudvalgene. Årsagen hertil er, at tredje budgetopfølgning har fulgt en fremrykket proces som led i vedtagelsen af budget 2020.

 

Dette er tredje gang, at fagcentre og sekretariater har foretaget en status på deres ansvarsområder i "Aftale om budget 2019".

 

Opfølgningen på udmøntningen sker i form af smileys. Der gives en smiley på indsats og en på økonomi. Smileys på indsats bliver givet på denne baggrund:

  • "Glad smiley" - milepæl er nået
  • "Mellemfornøjet smiley" - milepæl er ikke fuldt nået, men det er fortsat realistisk, at målet nås inden for budgetperioden
  • "Sur smiley" - milepæl er ikke nået, og det er ikke realistisk, at milepælen nås inden for budgetperioden under de givende forudsætninger. For at milepælen skal nås, skal der træffes beslutning om en korrigerende handling.

Smileys på økonomi bliver givet på denne baggrund:

  • "Glad smiley" - budgettet er overholdt eller besparelsen er opnået
  • "Sur smiley" - budgettet er ikke overholdt eller besparelsen er ikke opnået inden for budgetperioden.

Der er i tredje opfølgning uddelt i alt 120 smileys. De fordeler sig med 83 smileys på indsatsen og 37 på økonomien. Smileys givet på indsatsen fordeler sig sådan, at der er givet 60 glade smileys, 8 mellemfornøjede og 15 sure smileys. På økonomien fordeler de sig sådan, at 30 smileys er glade og 7 er sure.

 

På milepæle, der er givet en mellemfornøjet eller sur smiley, vil der være en kort status, der forklarer, hvorfor milepælen ikke er opnået, eller hvad den nuværende status er på milepælen.

 

Kommunalbestyrelsen vil efterfølgende blive orienteret om den samlede opfølgning for Ballerup Kommune.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Teknik- og Miljøudvalget

Indstilling

Center for Økonomi indstiller, at

  1. Tredje opfølgning på "Aftale om budget 2019" på Teknik- og Miljøudvalgets område godkendes.

Beslutning

Indstillingen godkendt

Tidligere behandling

Kommunalbestyrelsen den 4. juni 2019 Punkt 16

Indhold

Sammendrag

Lokalplan nr. 190 er en B-plan, som kan vedtages af Teknik- og Miljøudvalget. Formålet med planen er at muliggøre opførelsen af en fastfood-restaurant på hjørnet mellem Ballerup Byvej og Jonstrupvej. Planen blev i første omgang sendt i forlænget høring i 10 uger (forlænget pga. sommerferie). Høringen blev senere forlænget yderligere til en samlet høringsperiode på 12 uger. Ved høringsfristens udløb var der indkommet 108 høringssvar med forskellige holdninger til planen. Temaerne for disse er skitseret i afsnittet omkring høringen, og yderligere kommenteret i bilag til sagsfremstillingen. 

 

Baggrund

Lokalplanens formål er at muliggøre opførelsen af en ny fastfood restaurant (Burger King) med drive-thru muligheder på hjørnet af Ballerup Byvej og Jonstrupvej. På nuværende tidspunkt ligger der en bygning i lokalplanområdet, som planlægges nedrevet, for at gøre plads til den nye bygning.

Lokalplanen er nødvendig, fordi nybyggeriet ikke kan lade sig gøre inden for det nuværende plangrundlag, da den eksisterende lokalplan nr. 59 kun giver mulighed for boliger.

 

Sagsfremstilling

Bygherre ønsker at opføre en bygning på området med tilhørende parkeringspladser. Bebyggelsen må maksimalt opføres i to etager med en højde, der ikke må overstige 8,5 m. Den samlede bebyggelsesprocent er fastlagt til 40.

 

Til- og frakørsel til området skal primært foregå via Jonstrupvej, og udkørsel til Ballerup Byvej vil kun være tilladt for lastbiler. Af trafikale årsager gives der ikke mulighed for indkørsel fra Ballerup Byvej.

 

Da den nye bebyggelse kommer til at adskille sig markant fra det bagvedliggende boligområde, indeholder lokalplanforslaget bestemmelser om afskærmende beplantning i en højde mellem 80 og 100 cm samt et støjværn på 2 m. Disse tiltag skal sikre, at det nye byggeri ikke generer naboerne. Ligeledes stilles der krav om lav beplantning (maks. 50 cm) ud mod Ballerup Byvej og Jonstrupvej, således at trafikken i krydset ikke bliver generet af lys fra biler i lokalplanområdet.

 

Lokalplanen indeholder en lang række bestemmelser omkring skiltning på facader og på ubebyggede arealer, som sikrer at det ønskede projekt, som danner baggrund for lokalplanen, kan realiseres efter bygherres ønske, samtidig med at disse og deres belysning ikke kommer til at virke generende for omgivelserne.

 

Af hensyn til miljøet stiller lokalplanen krav med hensyn til regnvandshåndtering, spildevand og lugtgener. Derudover stilles der krav om beplantning, se ovenfor. Der stilles desuden krav om afskærmning ved oplag og håndtering af affald.

 

Høring

Forslaget til lokalplan nr. 190 blev i første omgang sendt i høring i perioden 2. juli til 10. september 2019. Det stod hurtigt klart – ud fra de indkomne høringssvar - at der var en del bekymring vedrørende de trafikale forhold omkring den kommende restaurant (Burger King), og Ballerup Kommune foranledigede derfor, at der blev foretaget en trafikrevision af lokalplanen. Trafikrevisionen viste, at projektet kunne gennemføres uden trafikale problemer.

 

Der blev afholdt borgermøde om planen den 15. august 2019. Her blev lokalplanen gennemgået, og trafikrevisionens resultater fremlagt. Ved borgermødet blev der rejst tvivl om grundlaget for de trafikale vurderinger, og der blev efterlyst konkrete erfaringstal fra Burger King, fx med henblik på antal besøgende pr. døgn.

 

Ballerup Kommune fik derfor efterfølgende – baseret på erfaringstal fra Burger King-restauranter med en tilsvarende størrelse og beliggenhed – udarbejdet et trafik­teknisk notat om de trafikale forhold. Det fremgår heraf, at den trafikale påvirkning i forbindelse med en Burger King på det pågældende sted vil være minimal, og at der ikke vil være nogen hørbar forøgelse af trafikstøjen.

 

Notatet blev lagt ud på kommunens høringsportal som supplerende høringsmateriale, og høringsperioden blev forlænget med 14 dage til den 24. september 2019.

 

Ved høringsfristens udløb var der modtaget 108 høringssvar, hvoraf 32 er uddelt positive over for planen og udsigterne til at få en Burger King i Ballerup. De øvrige høringssvar viser bekymringer overfor beliggenheden af en drive-throug restaurant det pågældende sted. Disse høringssvar fordeler sig indholdsmæssigt på følgende bekymringer/­temaer: trafikale forhold, lugtgener, affald, sundhed og kriminalitet, samt et par stykker der går på henholdsvis angiveligt kom­plicerede/tvivlsomme selskabsstrukturer og store provenutab til kommunen.

 

Til høringssvarene har administrationen følgende kommentarer:

  • De trafikale forhold er der redegjort for i henholdsvis trafikrevisionen og trafiknotatet; der er på den baggrund ingen grund til at formode, at den kommende fastfood-restaurant vil medføre nævne­værdige trafikale gener i området.
  • En fastfood-restaurant er underlagt de samme miljøkrav med hensyn til fx lugtgener og affald som alle andre restauranter. Det reguleres ikke i en lokalplan. Hvis der skulle opstå miljømæssige problemer, vil Ballerup Kommune som miljømyndighed reagere på dette.
  • Spørgsmålet om sundhed, og om hvorvidt der bør være en fastfood-restaurant på grunden, er ikke noget, kommunen har indflydelse på. En fuldt lovlig virksomhed, som en fastfood-restaurant, har kommunen ikke hjemmel til at forhindre, så længe den ikke er i strid med den gældende planlægning. Det skal her bemærkes, at kommunen har  pligt til at tilvejebringe en loka­l­plan, der muliggør den anvendelse, der er fastlagt i Kommu­ne­­planen.
  • Administrationen vurderer ikke, at en fast food restaurant medfører kriminalitet, og det er ikke et argument, som kommunen kan bruge mod en ellers fuldt lovlig anvendelse
  • Selskabsstrukturer og provenutab er ikke en del af lokalplanlægningen.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

6 bilag

Beslutningen træffes af

Teknik- og Miljøudvalget

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Lokalplan nr. 190 for en restaurant på Ballerup Byvej vedtages endeligt uden ændringer.

Beslutning

Indstillingen ikke godkendt med denne bemærkning: 

Teknik- og Miljøudvalget vurderede, at nabohensynet vejede tungere end det projekt, som lokalplanen gav mulighed for.

 

Özcan Kizilkaya (A) stemte for administrationens indstilling.


Tidligere behandling

Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2019 Punkt 5

Indhold

Sammendrag

Teknik- og Miljøudvalget besluttede ved behandlingen af lokalplanforslaget at ændre lokalplanen fra en C-plan til en B-plan, det vil sige, at den vedtages i Teknik- og Miljøudvalget og ikke administrativt. Planen har været i høring i otte uger, og der er ved høringsfristens udløb modtaget ét høringssvar. Kommuneplantillæg nr. 12, som muliggør lokalplanen, blev vedtaget i august 2019.

 

Lokalplanen forelægges hermed til endelig vedtagelse i Teknik- og Miljøudvalget.

 

Baggrund

Lokalplanen er blevet til på baggrund af et ønske fra boligselskabet AAB. Planens formål er at muliggøre en ny, supplerende boligbebyggelse til den almene boligafdeling AAB afd. 45. Der gives mulighed for opførelse af bebyggelse i 2-3 etagers højde på et areal, hvor der tidligere har været børneinstitution. Der vil blive tale om ca. 35-40 nye boliger. Bebyggelsen skal supplere det eksisterende boligudbud i boligafdelingen ved at tilbyde boliger med en mere grøn og tæt-lav karakter. 

 

Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i otte uger. Høringsfristen udløb den 15. oktober, og der var ved fristens udløb modtaget ét høringssvar fra en beboer i AAB Afd. 45, som overordnet ikke er tilfreds med, at der påtænkes nybyggeri på det pågældende sted. Administrationen vurderer, at de enkelte klagepunkter i høringssvaret omhandler emner, som enten ikke reguleres i lokalplanen, eller som fastlægges i en dialog med boligselskabet AAB som kommende bygherre.

Lokalplanen forelægges derfor uændret til endelig vedtagelse.

 

Miljøscreeningen er ikke blevet påklaget.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

2 bilag

Beslutningen træffes af

Teknik- og Miljøudvalget

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Lokalplan nr. 191 for ny bebyggelse ved Lilletoften/Malmparken i Skovlunde vedtages endeligt uden ændringer.

Beslutning

Indstillingen godkendt

Stine Rahbek Pedersen (Ø) og Morten Andersson (A) stemte imod beslutningen.


Indhold

Sammendrag

Forslag til kommuneplantillæg nr. 17 og forslag til lokalplan nr. 195 for et blandet erhvervs- og boligområde ved Lautruphøj giver mulighed for at understøtte en udvikling af erhvervsparken på Lautrupgård til et mere funktionsblandet byområde. Visionen om at fremtidssikre området gennem tiltrækning af nye virksomheder og indpasning af flere boliger blev præsenteret i kommunalbestyrelsens Planstrategi 2018.

 

Kommuneplantillægget udskiller et nyt rammeområde 6.E24 med tilhørende rammebestemmelser, der muliggør anvendelsen til boligformål. Indholdet er identisk med de rammebestemmelser, der indgår i det forslag til kommuneplan 2019, som i oktober måned blev sendt i offentlig høring.

 

Det nye plangrundlag forelægges til godkendelse med henblik på udsendelse i offentlig høring i otte uger. Der er tale om en A-plan, hvilket betyder, at planforslagene skal godkendes af Kommunalbestyrelsen.

 

Baggrund

Ejeren af erhvervsejendommen Lautruphøj 5-7 i Ballerup har ønsket at udnytte den restrummelighed, der i henhold til den gældende lokalplan er på ejendommen. I dialogen med kommunen er der opnået enighed om, at rummeligheden skal anvendes til boligformål fremfor flere kontorformål.

 

I forlængelse heraf har grundejeren fået udarbejdet et skitseprojekt til en ny boligbebyggelse, kaldet "Høje Haver", på den østlige del af ejendommen.

 

Sagsfremstilling

Erhvervsejendommene på Lautruphøj er i dag omfattet af lokalplan nr. 019, der er gældende for hele det store erhvervsområde: Lautrupgård. I kommuneplanlægningen er ejendommene omfattet af rammebestemmelserne for område 6.E21 - Stationsnært erhvervsområde omkring Borupvang og Lautruphøj. Anvendelsen af ejendommen på Lautruphøj til boligformål er ikke i overensstemmelse med dette plangrundlag, hvorfor der sideløbende med det aktuelle lokalplanforslag er udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg.

 

Lokalplanforslaget omfatter den nuværende ejendom matr.nr. 22 l, Ballerup by, Ballerup, beliggende Lautruphøj 5-7 i Ballerup.
 

Den østlige del af ejendommen forventes udskilt som en ny matrikel, hvorpå den nye boligbebyggelse med knap 50 boliger skal opføres.


Bebyggelsen kan opføres som en u-formet struktur i en til seks etager - lavest mod syd og øst og højest mod nord og vest - omkring et fælles frialreal, der åbner sig mod syd. Friarealer etableres også på tagflader. Parkering skal ske på den eksisterende p-plads langs Lautruphøj, og p-plads udformes, så den kan tilbageholde vand i skybrudssituationer.

 

Center for By, Erhverv og Miljø har foretaget en miljøscreening af planforslagene med henblik på at vurdere, om de bør udløse en egentlig miljøundersøgelse. Det er administrationens vurdering, at planforslagene ikke vil medføre ændringer, som får væsentlig indflydelse på miljøet. Der lægges derfor op til, at der ikke foretages en egentlig miljøvurdering af planforslagene.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

5 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at 

  1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 17 godkendes som forelagt.
     
  2. Forslag til lokalplan nr. 195 for et blandet erhvervs- og boligområde ved Lautruphøj godkendes som forelagt.
     
  3. Der ikke foretages en egentlig miljøundersøgelse af planforslagene, jævnfør den fælles miljøscreening.
     
  4. Det samlede forslag til nyt plangrundlag sendes i høring i otte uger.

Beslutning

Indstilles til godkendelse

Tidligere behandling

Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2019 Punkt 9

Indhold

Sammendrag

Betjeningen af de fremtidige boligbebyggelser i campusområdet ved DTU skal i henhold til det aktuelle lokalplanforslag ske dels ved udbygning af en eksisterende, privat vej dels ved anlæg af to nye, private fællesveje veje.

Alle tre strækninger skal tildeles nye vejnavne og efterfølgende dertil hørende husnumre.   

 

Baggrund

I forbindelse med lokalplanudarbejdelsen er der undersøgt flere alternativer for en god og sikker trafikbetjening af de nye boligbebyggelser nord for universitetet, herunder linjeføringer over DTU's ejendom tværs gennem de eksisterende parkeringspladser. 

 

Lautrupvang er allerede i dag kendetegnet ved et stort antal overkørsler. Det medfører en del svingende trafik, som nedsætter fremkommeligheden på vejen. Hertil kommer den trafik fra Datastien, som må krydse Lautrupvang for at fortsætte ad den dobbeltrettede sti: Terminalstien, langs vejens sydside.

 

Hovedadgangen til erhvervsejendommen Lautrupvang 1-3 sker fra en overkørsel umiddelbart vest for bygningen, der er opført hen over Lautrupvang. På den modsatte side af bygningen er der desuden allerede etableret en overkørsel til en sekundær "bagvej" til brug for leverandører m.fl.

 

Med sigte på at skabe en enkel, overskuelig og sikker trafikløsning er de berørte grundejere blevet enige om at udbygge og anvende sidstnævnte vej som adgang til de fremtidige boligbebyggelser.

 

Sagsfremstilling

Bortset fra Borupvang indgår navnet "Lautrup" i alle erhvervsparkens vejnavne. En fortsættelse af dette vil sandsynligvis risikere at skabe mere forvirring.

 

Den oprindelige landbrugsejendom: Lautrupgaard blev i sin tid anvendt som forsøgsmejeri af mejeriet Enigheden på Nørrebro. Heller ikke denne reference forekommer at være anvendelig i forbindelse med navngivningen. Andre temaer har været foreslået, herunder anonyme navne inspireret af den stedlige beplantning såsom: Engvang eller Poppelhegnet.

 

Men som følge af sin beliggenhed og sin fremtræden vil sidevejen øst for Schneider Electric nok stadig blive opfattet som del af det omkringliggende erhvervskvarter. Det giver derfor mening her at holde sig til teknologisporet eller ingeniørkunsten.

Områdets hovedstier bærer navne fra den tidlige EDB-epoke: Datastien, Terminalstien, Registerstien mv. I forlængelse heraf kunne en reference til den legendariske Rovsing-virksomhed og dens datalogi-pionerer være en mulighed. Reference til nulevende personer kan ikke benyttes, men måske noget med kommunikation eller rumfart. 

 

Projektet for familieboligerne øst for studieboligbebyggelsen har undervejs haft arbejdstitlen: Sømose Hegn.

Navnet refererer såvel til beliggenheden i området omkring Sømosen som til de karakteristiske hegnsplantninger, som har bidraget til at disponere bebyggelsesplanen, og som i vid udstrækning vil blive bevaret. Såvel for de kommende beboere som for andre vurderes det at være et attraktivt navn til strækningen fra ovennævnte sidevej, over Datastien frem til boligbebyggelsen. Selvom den lokale mose indgår i navnet, kan det ikke forveksles med den allerede eksisterende vej: Sømoseparken, længere østpå.

 

I forbindelse med vejbetjeningen af studieboligprojektet i tilknytning til Danmarks Tekniske Universitet campus her i Ballerup er der peget på to navne, der knytter sig til ingeniøruddannelsen; nemlig landets to første kvindelige kemiingeniører (1897): Betzy Meyer og Agnes Klingberg.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

2 bilag

Beslutningen træffes af

Teknik- og Miljøudvalget

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Den private fællesvej over matr.nr. 22e fra Lautrupvang mod nord tildeles navnet: Arianevej
     
  2. Den private fællesvej fra ovenstående vej over Datastien og matr.nr. 20t mod øst til den fremtidige boligbebyggelse på matr.nr. 20s tildeles navnet: Sømose Hegn. 
     
  3. Den private vej fra Sømose Hegn til betjening af den fremtidige studieboligbebyggelse på matr.nr. 20t tildeles navnet: Betzy Meyers Høj. 

Beslutning

Indstillingen godkendt

Indhold

Sammendrag

I august 2018 underskrev borgmestrene i Egedal og Ballerup Kommuner en samarbejdsaftale (Letter of Intent) om at samarbejde om udviklingen af Kildedal og dermed skabe et sammenhængende og velfungerende byområde med både boliger og erhverv. Der foreligger nu en strukturanalyse, der giver et bud på, hvordan områderne i de to kommuner kan udvikles som en helhed med infrastruktur, forskellige bygningstypologier tilpasset områdets karakteristiske landskab og med en bærende grøn-blå struktur, der giver et stationsnært byområde stærke rekreative kvaliteter. 

 

Baggrund

Rammen for samarbejdet mellem Egedal Kommune og Ballerup Kommune om udvikling af Kildedal har udgangspunkt i Letter of Intent, som borgmestrene underskrev i august 2018. 

 

Sagsfremstilling

Strukturanalysens formål er at identificere de fysiske problemstillinger, der skal tages højde for i den videre udvikling af Kildedal. Den indeholder ikke konkrete beslutninger om fx bebyggelsesprocenter, fordelingen mellem boliger og erhverv og lignende, men skal alene tjene som input til den videre planlægning og bearbejdning af arealerne i de to kommuner.

Strukturanalysen omfatter en oplandsanalyse og koncept for den overordnede vandhåndtering, samt forslag til trafikal struktur og bebyggelsesstruktur med en forudsat rummelighed i de enkelte områder. Strukturanalysen er vedhæftet som bilag.

 

For at kunne analysere på områdets problemstillinger er der indlagt en række tekniske forudsætninger. Analysen viser, at der ved den forudsatte mængde af boliger og arbejdspladser i det videre arbejde særligt skal fokuseres på området ved stationen. Tæt ved stationen skal mange funktioner således løses; et godt byrum omkranset af byggeri, mulighed for at skifte mellem bus og tog, af- og påsætning, trafik mellem Kongs Svens Høj og Tværvej, supercykelsti og vandløb. Endvidere gennemskæres stationsområdet af både vej og bane, der udgør barrierer for bevægelse i Kildedalområdet, hvilket også skal tages i betragtning i den videre proces.   


Området foreslås opdelt i fem delområder, som bindes sammen af en central grøn-blå struktur, der både fungerer som transportvej for vandet og som rekreative rum med stiforbindelser, der forbinder området på tværs af bydele og kommunegrænsen. Det centrale område nærmest stationen foreslås etableret som en tæt bebygget struktur med både boliger og erhverv. I områderne længere væk fra stationen arbejdes med en lavere tæthed, samtidig med at bebyggelsesstrukturen er søgt tilpasset terrænet.

 

Strukturanalysens resultater indgår i det videre arbejde med at realisere Kildedal til et attraktivt bolig- og erhvervsområde. De næste skridt i processen vil være yderligere analyser, politiske drøftelser og en bearbejdning og konkretisering af områdets nærmere indhold i dialog med relevante aktører og investorer. Med andre ord, så betyder det, at den endelige bebyggelse og anvendelse af arealerne vil afvige en del fra strukturplanens forslag.

 

Ballerup Kommune og Egedal Kommune vil ikke nødvendigvis udvikle delområderne i samme tempo. På den baggrund foreslås det, at Ballerup Kommune fortsætter udviklingen af Kildedal i eget regi, men i fortsat tæt dialog med Egedal Kommune, blandt andet omkring en løsningen på udfordringerne ved stationen og vejforbindelsen til Tværvej. 

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Strukturanalysen for området ved Kildedal tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles til godkendelse

Indhold

Sammendrag

Datacenteret Interxion har fremsendt et projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme til fjernvarmeproduktion i Ballerup Kommune. Interxion har i dag en del overskudsvarme, som ikke nyttiggøres. Områderne ved Interxion er omfattet af I/S Vestforbrændingens Varmeplan 2015 og områder er i 2011 varmekonverteret fra naturgas til fjernvarme. Projektet er udarbejdet i samarbejde mellem Interxion og Vestforbrændingen. 
 

Projektet viser en beregnet samfundsøkonomiske gevinst ved nyttiggørelse af overskudsvarmen fra datacenteret på 2,5 mio. kr. år.

 

Nyttiggørelsen af overskudsvarme vil kunne sikre en større lokal produktion af fjernvarme og vil mindske behovet for varme, der er produceret på gasforsynet varmecentraler, der supplerer med varme i de perioder, hvor der er et højt varmeforbrug og reducerer udledningen af CO2 med 1.600 tons pr. år.

 

Baggrund

Ballerup Kommune har den 28. august 2019 modtaget et projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme for Interxions datacenter på Industriparken 20a, 2750 Ballerup.

 

Projektforslaget er omfattet af Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg og varmeforsyningsloven § 2, og skal derfor godkendes af Ballerup Kommune som er myndighed på området.

 

Projektforslaget har været sendt i høring i fire uger hos de berørte forsyningsselskaber HMN, VEKS og Vestforbrændingen med frist den 4. oktober 2019. Projektet fremlægges nu til godkendelse i Teknik og Miljøudvalget, som har fået delegeret kompetencen til godkendelse af fjernvarme projekter efter varmeforsyningsloven med dertil hørende bekendtgørelser.

 

Sagsfremstilling

Projektforslaget om nyttiggørelse af overskudsvarme fra Interxion giver mulighed for at der kan produceres ca. 48 GWh varme om året, som vil stige jævnt frem mod 2035, hvor der vil kunne produceres ca. 55 GWh om året. Det svarer til ca. 3.000 husstandes varmeforbrug

 

Den samfundsøkonomiske gevinst ved hele projektet er beregnet til 79 mio. kr. som nutidsværdi i prisniveau 2019 i perioden 2020-2035.  

 

Projektet viser en selskabsøkonomisk nutidsværdi på 27 mio. kr. over de næste 15 år i perioden 2020 -2035.

Udregningerne i projektforslaget viser, at der både er en samfundsøkonomisk gevinst og en selskabsøkonomisk gevinst ved projektet, som er betingelserne for at Ballerup Kommune kan godkende projektet. 

 

De samlede investeringer i projektet udgør i alt 29 mio. kr. til Interxions investeringer i varmepumper og Vestforbrændingens opkobling til fjernvarmenet. Projektforslaget viser således, at der er en samlet positiv samfundsøkonomi og selskabsøkonomi, hvilket betyder, at Ballerup Kommune kan godkende projektforslaget.

 

Nyttiggørelse af overskudvarme fra Interxion vil kunne bidrage med en CO2 reduktion på ca. 1.600 tons pr. år.  Ved at mindske behovet for naturgas produceret varme til at supplere fjernvarmeforsyningen i de perioder, hvor fjernvarmeproduktionen fra Vestforbrændingen er mindre end varmebehovet i fjernvarmenettet. Forslaget har været i høring blandt de berørte parter af projektet, og der er i høringsperioden indkommet to høringssvar, som er vedlagt sagsfremstillingen som bilag. HMN Naturgas og Vestforbrændingen har i deres høringssvar meddelt, at de ikke har væsentlige bemærkninger til høringsforslaget, men kun mindre rettelser til projektforslaget.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

3 bilag

Beslutningen træffes af

Teknik- og Miljøudvalget

Indstilling

 Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Projektforslaget om udnyttelse af overskudsvarme fra Interxion godkendes, med de rettelser til projektforslaget, der er kommet i høringsperioden.

Beslutning

Indstillingen godkendt

Tidligere behandling

Kommunalbestyrelsen den 28. marts 2019 Punkt 16

Indhold

Sammendrag

Planklagenævnet har den 1. juli 2019 ophævet Ballerup Kommunes landzonetilladelse til etablering af en støjvold samt udstykning af tre parcelhusgrunde på ejendommen Hold-an Vej 180-186 i Ballerup.

 

Baggrund

Ejendommen ligger i landzone og i kommuneplanrammeområdet 9.F9, der er udlagt til fritidsformål. Området er i Fingerplanen udlagt som en del af de indre grønne kiler.

 

Sagsfremstilling

Ballerup Kommune har den 1. april 2019 givet landzonetilladelse til etablering af en støjvold samt udstykning af tre parcelhusgrunde på ejendommen.
 

I den efterfølgende høringsperiode indgav Danmarks Naturfredningsforening i Ballerup klage over kommunens afgørelse.

Der er navnligt klaget over, at ejendommen ligger i et område, der er udpeget som en del af de indre kiler i Fingerplanen, der er udlagt til fritidsområde i kommuneplanen og ligger i en økologisk forbindelse samt at det ikke fremgår af afgørelsen, at kommunen har foretaget en vurdering af projektets indvirkning på den omkringliggende natur.

 

Planklagenævnet har vurderet, at det ansøgte er i strid med kommuneplanlægningen og med landzonebestemmelsernes formål om friholdelse af det åbne land for spredt og uplanlagt bebyggelse, hvilket i sig selv vurderes at være tilstrækkeligt til, at tilladelsen ændres til et afslag.

 

Fingerbystrukturen indebærer, at områderne mellem byfingrene friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige formål og fastholdes som grønne kiler til regionale fritidsformål.

 

Hvis den ansøgte udstykning skal kunne gennemføres, skal der tilvejebringes et nyt plangrundlag. Dette medfører en revidering af kommuneplan og en ny lokalplan. Det er umiddelbart administrationens vurdering, at der med den gældende Fingerplan ikke kan tilvejebringes det omtalte plangrundlag.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

2 bilag

Beslutningen træffes af

Teknik- og Miljøudvalget

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Orienteringen om Planklagenævnets afgørelse om ophævelse af landzonetilladelse til udstykning på Hold-an Vej 180-186 i Ballerup tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

 

Stine Rahbek Pedersen (Ø) ønsker sagen indbragt til afgørelse i Kommunalbestyrelsen, jævnfør styrelseslovens § 23.  


Tidligere behandling

Teknik- og Miljøudvalget den 10. april 2018 Punkt 9

Indhold

Sammendrag

Hjortespring Golfklub har sæson 2016 - 2017 fået midlertidige dispensationer af Ballerup Kommune til svampebekæmpelse på banens greens. Golfklubben har søgt om en længerevarende dispensation, hvilket Teknik- og Miljøudvalget i 2018 gav afslag på. GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) er i gang med at undersøge nedsivning af fungicider fra greens. Resultaterne af disse undersøgelser var forventet offentliggjort ultimo 2018, men er endnu ikke offentliggjort. Hjortespring Golf har valgt at ansøge om dispensation for 2019, hvor de søger om tilladelse til at benytte fungicider på golfbanen. På den baggrund indstiller administrationen, at tilladelsen alene gives for sæsonen 2019-2020. Det forventes at der efter Miljøstyrelsens offentliggørelse af PESTGOLF rapporten vil være en større viden om miljøkonsekvenserne af fungicider på greens, hvilket vil kvalificere eventuelle senere ansøgninger.

 

Baggrund

Hjortespring Golfklub har som forsøg haft tilladelse til bekæmpelse af svampeangreb, primært sneskimmel på greens i sæson 2016-2017. I samme periode er der fældet i randbeplantninger for at skabe lys og luft til greens, så svampenes vækstbetingelser forringes. Golfklubbens tilladelse er en dispensation fra Ballerup Kommunes målsætning at være en giftfri kommune på kommunale arealer. Tidligere forsøg er evalueret ved fire gennemgange af området, heraf én med græsekspert Asbjørn Nyholt. Evalueringen konkluderer, at svampeangreb er kraftigt på retur, siden der blev sat ind med både fældninger og kemisk bekæmpelse. Det kan dog ikke fastlægges, om forbedringerne skyldes det ene eller det andet af de to tiltag. Det er overvejende sandsynligt, at det er en kombination.

 

Sagsfremstilling

Hjortespring Golfklub har søgt om en dispensation til svampebekæmpelse på greens på Hjortespringbanen i lighed med tidligere dispensation for sæson 2016-2017. GEUS er færdig med undersøgelse af fungiciders nedsivning fra greens. Undersøgelsen er finansieret af Miljøstyrelsens pesticidforskningsmidler, og resultaterne er endnu ikke offentliggjort. På den baggrund anbefaler administrationen, at vente med at tage stilling til en længerevarende tilladelse, da GEUS-undersøgelsen evt. kan give anledning til ændringer i Miljøstyrelsens anbefalinger og at der kan gå flere år før, at størrelsen af udvaskningen af fungiciderne til miljøet et kendt for Hjortespring Gofklub. Det skal bemærkes, at aktivstoffet i Proline, Prothioconazol, kan nedbrydes til stoffet 1,2,4 Triazol, som har været omtalt i medierne, fordi det er fundet i et større antal drikkevandsboringer gennem statens Pesticidvarslings System. I Ballerup Kommune er drikkevandet undersøgt for stoffet 1,2,4 Triazol og er ikke fundet i drikkevandet over grænseværdierne. Stoffet 1,2,4 Triazol er meget mobilt og der er risiko for at stoffet kan udvaskes til søer, vandløb eller grundvandet jf. statens fund. Miljøstyrelsen har i marts 2018 meldt ud, at stoffet fremover skal indgå i obligatoriske vandanalyser, som vandværkerne udtager. Stoffet er ikke fundet i vandboringer til Lautrup vandværk, der er beliggende syd for golfbanen. 

 

Administrationen har ved ansøgning for sæson 2019-2020, fået oplyst af en sportsgræsekspert, at både Proline og Switch er nødvendige midler til effektiv bekæmpelse af svampeangreb på greens. Midlerne supplerer hinanden og der udvikles i mindre grad resistens, end hvis man kun brugte ét middel. I følge eksperten kan man i gunstige år måske nøjes med Switch, ligesom man måske kan differentiere bekæmpelsen, så det kun er de udsatte greens, der modtager begge midler.

 

Som alternativ kan nævnes, at forsøg med pesticidfri svampebekæmpelse i Værløse Golfklub, hvor der er brugt en kompost-té, ikke har givet gode

resultater, selvom Værløse Golfklubs greens ligger uden skyggende randbeplantninger. Administrationen indstiller, at der gives en et-årig tilladelse til udbringning af fungicider til svampebekæmpelse på greens på Hjortespringbanen for sæson 2019-2020 med midlerne: l Proline EC 250 (aktivstof Prothioconazol) og l Switch 62,5 WG (aktivstoffer Cyprodinil og Fludioxinil). Tilladelsen omfatter følgende vilkår: l Overholdelse af Miljøministeriets bekendtgørelse om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner, og klubben skal til enhver tid over for kommunen kunne dokumentere overholdelse af indberetningspligten til styrelsen. Vilkåret har også været stillet i tilladelser, som allerede har været givet.

 

Hvis GEUS-nationale undersøgelse, inden bekæmpelsestidspunkterne i sæson 2019-2020, konkluderer, at ovennævnte aktivstoffer eller nedbrydningsprodukter heraf giver anledning til miljømæssige problemer i de anvendte mængder, må pågældende stoffer ikke anvendes. Indstillingen er udarbejdet i samarbejde med Herlev Kommune, idet golfbanen ligger i begge kommuner.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Teknik- og Miljøudvalget

Indstilling

 Center for By, Erhver og Miljø indstiller, at

  1. Der i sæson 2019-2020 gives dispensation til behandling af svampeangreb på Hjortespring Golfbanes greens.

Beslutning

Indstillingen ikke godkendt. 

 

Jacob Wøhler Jørgensen (V) stemte for administrationens indstilling.

 

Jacob Wøhler Jørgensen (V) ønsker sagen indbragt til afgørelse i Kommunalbestyrelsen, jævnfør styrelseslovens § 23. 

 

Indhold

Sammendrag

Der fremlægges beslutningsforslag, der skal sikre korrekt og rettidig opdatering af bygninger i Bygnings- og Bolig Registeret (BBR), herunder kolonihavebygninger.

 

Baggrund

Administrationen er i forbindelse med kolonihaveindsatsen blevet opmærksom på, at bygningsoplysningerne i BBR ikke er opdaterede i en del af kolonihaverne. BBR er grundlaget for ejendomsværdibeskatningen og for indsatsen overfor ulovligt byggeri, hvorfor det er vigtigt, at ejerne registrerer korrekt og rettidigt.

 

Sagsfremstilling

Bygnings- og Boligregistreret er det centrale register i Danmark, der har oplysninger om alle bygninger. Oplysningerne er fx ejeroplysninger, ejendomsnummer, adressebetegnelse, bygningsnummer, antal bygninger pr. ejendom, bygningsmaterialer, konstruktionsforhold og lignende. Det vurderes dog, at bygningsoplysningerne vedr. især kolonihavehuse ikke er korrekt registrerede og opdaterede.
 

Ifølge lov om Bygnings- og Boligregistrering har bygnings- og boligejere pligt til at sikre, at oplysningerne på BBR-meddelelsen svarer til de faktiske forhold på ejendommen - også selvom de ikke nødvendigvis er lovlige. En registrering i BBR er således ikke ensbetydende med en kommunal godkendelse eller en accept af bygningernes størrelse, udførelse eller lignende. Kommunen påser alene, at de fremsendte oplysninger registreres korrekt i BBR.

 

Det er meget væsentligt for den kommunale administration og for andre myndigheders sagsbehandling, at oplysningerne i BBR er opdaterede og korrekte. Tilsvarende ligger oplysninger i BBR til grund for en del lovgivning og for udførelsen af en række myndighedsopgaver, fx lægger SKAT BBR-oplysninger om bygningsejere og bygningsværdi til grund for ejendomsværdibeskatningen. Det er også BBR-oplysninger, der ligger til grund for de fælles offentlige grunddata og er et vigtigt element i den samlede kolonihaveindsats, i kommunikation med kolonihaveejerne og dermed i indsatsen mod ulovlig bebyggelse og beboelse i kommunens kolonihaver.

 

Registrering af alle kolonihavebygninger i BBR:

BBR-registret har løbende via BBR-meddelelser og på anden vis oplyst kolonihaveejere om indberetningspligten til BBR, men nogle kolonihaveforeninger har opfattet det sådan, at kolonihavehuse af ringe værdi var undtaget. Samtidig kan det konstateres i BBR, at ikke alle kolonihavebygninger er registrerede, ligesom ejerforholdene heller ikke altid er opdaterede.

 

Jævnfør Bekendtgørelse om ajourføring af bygnings og boligregistrering (BBR) § 7, stk. 4 har Kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte, at alle kolonihaveejere og kolonihavebygninger (også bygninger af "forholdsvis ringe værdi", der normalt tolkes som under 100.000 kr.) skal registreres i BBR.

 

Administrationen vil derfor foreslå, at der træffes politisk beslutning om, at alle kolonihavehuse inkl. øvrige bygninger uanset bygningernes værdi skal registreres i BBR. Dermed vil Ballerup Kommune kunne leve op til BBR-lovens regler om at føre et tidstro, korrekt og fyldestgørende register.

 

Generel bødemulighed:

For at understøtte indsatsen for at sikre korrekte BBR-oplysninger, ønsker administrationen fremover at anvende bødemuligheden i BBR-lovens § 8 og 9.

 

Bøderne kan udstedes, hvis en borger forsætligt eller ved grov uagtsomhed undlader rettidigt at meddele oplysninger eller afgiver urigtige oplysninger til Bygnings- og Boligregistret. Ballerup Kommune har en lignende bødeordning ved manglende adresseflytning i henhold til CPR-loven.

 

Hvis administrationen anvender muligheden for at politianmelde eller udstede bøder jf. BBR-loven, bør muligheden gælde alle bygningsejere i kommunen, og ikke kun kolonihaveejere, så Ballerup Kommune efterlever den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.

 

Konkret vil administrationen skulle politianmelde den pågældende borger, idet bødefastsættelsen skal afgøres som prøvesager ved domstolene. Der gives i BBR-loven mulighed for at udstede bøder på op til 5.000 kr. Når retspraksis er fastlagt, har Ballerup Kommune selv mulighed for at udstede administrative bødeforlæg efter § 9 i BBR-loven for ikke rettidigt at meddele oplysninger eller for at overtræde bekendtgørelsen om ajourføring af BBR. Bestemmelsen sikrer, at kommunen oplyser overfor borgeren, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt vedkommende erkender sig skyldig i overtrædelsen og betaler bøden.

 

Administrationen vil dog altid følge de almindelige forvaltningsretlige regler vedr. partshøring og begrundelse inden en evt. politianmeldelse eller bødeforlæg, således at borgeren kan nå at rette oplysningerne i BBR.

 

Sorø, Syddjurs og Roskilde har truffet beslutning om at anvende bødemuligheden. Roskilde Kommunes hjemmeside beskriver, at de største bøder gives for undladelser om at registrere boligareal, som har betydet et for lavt beskatningsgrundlag.

 

Informationskampagne

I forbindelse med både krav om registrering af alle kolonihavebygninger og med anvendelse af bødemuligheden bør der iværksættes en oplysningsindsats. Det vil bl.a. være via Ballerup.dk, lokalaviser, kolonihaveforeninger og lignende. Derudover sendes et informationsbrev/BBR-meddelelse til alle registrerede ejere af kolonihavebygninger.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Økonomiudvalget

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Alle kolonihavebygninger fremover skal registreres i BBR.
     
  2. Administrationen fremover anvender muligheden for at politianmelde borgere og sidenhen udstede administrative bødeforlæg ved bygningsejers manglende eller urigtige oplysninger til Bygnings- og Boligregistret.

Beslutning

Indstilles til godkendelse

Indhold

Sammendrag

Fra havesæson 2020, kan borgere ikke længere bruge 120 liters haveaffaldsbeholdere. Renovatøren har arbejdsmiljøudfordringer med håndtering af den lille beholder på deres biler, og de skal derfor udfases.

 

Administrationen indstiller, at der gives et tilskud til de borgere, der ønsker at indkøbe én 140 l beholder, som er de beholdere, der skal anvendes fremover. En del borgere har allerede 140 l beholdere. Med et tilskud indstilles det, at prisen på en ny beholder bliver 300 kr.

 

Baggrund

Baggrunden for en udfasning af 120 l beholderne er et arbejdsmiljøkrav om, at skraldemændene ikke må løfte de små beholdere op til skraldebilen, som de hidtil har gjort. 140 l beholdere kan løftes mekanisk af skraldebilen. I 2019 har Ballerup Kommune indgået en midlertidig aftale med renovatøren, således at der er en ekstra skraldemand på alle haveaffalds ruter.

 

Ballerup Kommune ønsker at understøtte en øget biodiversitet i kommunen og haveboligejere kan være med til at skabe en naturvenlig have for dyre- og planteliv, ved at beholde og nyttiggøre haveaffaldet i egen have. På kommunens hjemmeside og Grønt Råds hjemmeside er der gode råd til hvordan, man kan øge biodiversiteten i egen have.

 

Sagsfremstilling

Ballerup Kommune indsamler mange tons haveaffald fra de private haver hvert år. Der kan i dag afleveres haveaffald i pose, bundter eller i beholdere af 120 l eller 140 l, uanset mængde og antal af beholdere. Ballerup Kommune har et højt serviceniveau med haveaffaldstømning hver 14. dag (mange andre kommuner har tømning hver 4. uge eller hvert kvartal). Renovatøren vurderer, at ca. hver fjerde grundejer benytter haveaffaldsordningen.

 

Proces for udfasning af 120 l beholdere

I god tid inden næste havesæson, som starter 1. marts 2020, skal 120 l beholderne indsamles. Beholderne skal derfor indsamles efter sidste tømning i år, som er i sidste halvdel af november. Vestforbrænding håndterer indsamling af beholdere og kommunikationen til borgerne.

 

Udlevering af ny 140 l beholder

Borgere, der i dag ikke har nogen 140 l beholder, kan bestille én ny beholder med tilskud på ca. 350 kr., således at de selv skal betale 300 kr. ved at bestille den i Kundecenteret. Der kan stadig afleveres haveaffald i poser eller bundter.

 

Borgere vil også blive gjort opmærksom på, at de har mulighed for at benytte den nye genbrugsstation. Genbrugsstationen har fået en bedre logistisk løsning for haveaffald end på den gamle plads. Borgere som i dag kun skal aflevere haveaffald, kan køre direkte til haveaffald og ud igen, uden at skulle holde i kø blandt borgere og virksomheder som har mange andre fraktioner, som skal sorteres.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Bortskaffelsen af de gamle 120 l. beholdere vil holde en engangsudgift på mellem 50.000 - 100.000 kr.

 

Udgifter til medfinansiering af en 140 l beholder til de borgere der ønsker én, vil betyde en engangsudgift på 1-1,5 mio. kr.

 

Renovationsområdet finansieres af det brugerfinansierede renovationsgebyr, og der må forventes en stigning af haveaffaldsgebyret fra 2021, afhængig af antal indkøbte beholdere. 

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Teknik- og Miljøudvalget

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Det brugerfinansierede renovationsområde finansierer et tilskud til de borgere, der ønsker at indkøbe en 140 l beholder, når der sker en udfasning af 120 l haveaffaldsbeholdere.

Beslutning

Indstillingen godkendt

Tidligere behandling

Social- og Sundhedsudvalget den 1. oktober 2019 Punkt 8

Indhold

Sammendrag

Social- og Sundhedsudvalget har besluttet, at pejlemærkerne for Ballerup Kommunes nye sundhedspolitik skal sendes i høring i Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Skoleudvalget samt Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inspirationskataloget kan ses i bilag.

 

Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte forslaget til politisk prioriterede pejlemærker for sundhedspolitikken og evt. udarbejde et høringsvar. 

 

Baggrund

På mødet den 4. juni 2019 godkendte Social- og Sundhedsudvalget et kommissorium for udarbejdelse af Ballerup Kommunes Sundhedspolitik (se bilag). I kommissoriet er formålet med sundhedspolitikken beskrevet, og der er formuleret en række tværgående mål, som sætter en ramme for, hvor borgernes sundhed skal være i 2029.

 

Sagsfremstilling

Politiske pejlemærker

Administrationen stiller forslag om, at sundhedspolitikken bliver opbygget omkring tre politiske pejlemærker:

  • Mere bevægelse i hverdagen
  • Bedre mental sundhed og trivsel
  • Mere lighed i sundhed.

Mere bevægelse i hverdagen er udvalgt, da det er velkendt, at fysisk aktivitet har stor betydning for borgernes sundhed. Hos små børn styrker fysisk aktivitet den motoriske udvikling. Hos unge har fysisk aktivitet stor betydning for opbygningen af stærke knogler og den mentale sundhed. Hos voksne er fysisk aktivitet med til at forebygge for tidlig død og en lang række sygedomme. For ældre har fysisk aktivitet stor betydning for bevarelsen af et godt helbred og for opretholdelsen af funktionsevnen. Derfor er fysisk aktivitet et vigtigt fokusområde. Det er af samme årsag bekymrende, at Sundhedsprofilen viser, at 58 pct. af borgerne i Ballerup Kommune har meget stillesiddende tid (mere end 8 timer om dagen), samt at 29 pct. af borgerne ikke lever op til WHO's anbefalinger for fysisk aktivitet (3o minutters fysisk aktivitet om dagen). 

 

Bedre mental sundhed og trivsel er udvalgt, da udfordringerne med borgernes mentale sundhed vokser i Ballerup Kommune. Det kommer bl.a. til udtryk ved at der ses en stigning over tid i Ballerup Kommune i forhold til andelen af borgere med højt stressniveau (fra 22 pct. i 2010 til 27 pct. i 2017), med svage sociale relationer (fra 20 pct. i 2010 til 23 pct. i 2017) og med dårlig selvvurderet helbred (fra 15 pct. i 2010 til 17 pct. i 2017). Desuden stiger andelen af borgere, som har en psykiatrisk diagnose. Andelen af børn og unge med en psykiatrisk diagnose er steget fra 3,2 pct. i 2013 til 4,1 pct. i 2018. Andelen af voksne med en psykiatrisk diagnose er i samme periode steget fra 5,2 pct. i 2013 til 5,7 pct. i 2018.

 

Fysisk og mental sundhed hænger sammen. Der ses desværre et mønster, hvor borgere med dårlig mental sundhed også har en større tendens til at ryge, være fysiske inaktive, drikke for meget alkohol og have usunde kostvaner. Konsekvenserne af dårlig mental sundhed og mistrivsel er omfattende. Det har bl.a. indflydelse på børns skolegang, unges fastholdelse i uddannelsessystemet, voksnes tilknytning til arbejdsmarkedet og ældres ensomhed. Borgernes generelle trivsel og mentale sundhed er derfor et centralt anliggende for alle velfærdsområder i kommunen.

 

Mere lighed i sundhed er udvalgt, da det er en af de største sundhedspolitiske udfordringer. Med social ulighed i sundhed menes, at risikofaktorer og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet. Det betyder bl.a., at borgere med kort eller ingen uddannelse dør tidligere og har færre gode leveår end medborgere med videregående uddannelser. Nogle af de områder, der har størst betydning for forebyggelse af ulighed i sundhed er, at børn får en god og tryg start på livet, børn trives og lærer noget i skolen, unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse samt at folk uden for arbejdsmarkedet kommer ind på arbejdsmarkedet. Desuden er det vigtigt at forebygge usund livsstil. Her tænkes især på forebyggelse af rygning, som er den enkelte faktor, der har størst betydning for social ulighed i sundhed. Men forebyggelse af usunde kostvaner, misbrug af stoffer og alkohol samt fysisk inaktivitet er også vigtigt. 

 

Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden og kommuner i 2017 samt faktaark for Ballerup Kommune er vedhæftet sagen.

 

Inspirationskatalog

Ballerup Kommune står på en brændende platform, som kun kan løses ved at intensivere forebyggelsesarbejdet og fuldt implementere de indsatser, som man ved virker. Ballerup Kommune skal blive bedre til at samarbejde på tværs af de store velfærdsområder og etablere samarbejde med aktører uden for kommunen, så man når ud til flest mulige borgere. Desuden er Ballerup Kommune nødt til at tænke i nye løsninger og metoder.

 

Administrationen stiller derfor forslag om, at sundhedspolitikken - ud over pejlemærkerne - også stiller skarpt på konkrete handlinger, som Ballerup Kommune ved kan være med til at vende den negative udvikling på sundhedsområdet. 

 

Der er udarbejdet et inspirationskatalog med eksempler på tiltag, som der er forskningsmæssig belæg for at arbejde med på forebyggelsesområdet. Kataloget indeholder også eksempler på tiltag i andre kommuner, som ikke er evalueret fuldt ud endnu. Der er konkrete eksempler på tiltag inden for hvert politisk pejlemærke. Eksemplerne kan sammen med øvrige tiltag bruges som inspiration til det videre arbejde med udarbejdelse af konkrete forslag af handlinger til implementering af sundhedspolitikken i Ballerup Kommune. 

 

Inddragelse af relevante aktører

Det næste trin i udarbejdelsen af sundhedspolitikken vil være inddragelse af relevante aktører. Der planlægges en inddragelsesproces i efteråret 2019, hvor der tages udgangspunkt i de politiske pejlemærker, som Social- og Sundhedsudvalget beslutter skal være rammen for sundhedspolitikken.

Inddragelsesprocessen kan således bruges til at trykprøve og kvalificere de politisk prioriterede pejlemærker, så sundhedspolitikken bliver så relevant som muligt for borgerne i Ballerup Kommune.

 

Aktørerne, som skal inddrages i udviklingen af sundhedspolitikken, vil blive udvalgt på baggrund af de politiske prioriterede pejlemærker. En foreløbig liste af relevante aktører er som følger:

  • Erhvervslivet
  • Ballerup Fælleselevråd (BAFE)
  • Ungdomsrådet
  • Forældre til børn i skole og dagsinstitutioner
  • Foreningslivet
  • Unge på ungdomsuddannelser
  • Erhvervsuddannelser
  • Borgere i berøring med det kommunale sundhedssystem
  • Almen praksis
  • MED-systemet samt frontmedarbejdere.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

6 bilag

Beslutningen træffes af

Teknik- og Miljøudvalget

Indstilling

Center for Social og Sundhed indstiller, at

  1. Forslag til politiske pejlemærker for sundhedspolitikken drøftes. 
     
  2. Der udarbejdes et høringssvar til forslaget for de politiske prioriterede pejlemærker for Ballerup Kommunes Sundhedspolitik.

Beslutning

Indstillingen godkendt med denne bemærkning: 

Teknik- og Miljøudvalget vil via arbejdet med Ballerup Kommunes "fysik" og infrastruktur arbejde for sundhedspolitikkens pejlemærker.


Tidligere behandling

Økonomiudvalget 20. november 2018 Punkt 28

Indhold

Sammendrag

Økonomiudvalget har bedt om en ekstern vurdering af fremkommelighedsprojektet på Malmparken, hvor der pt. udestår etablering af permanente midterheller.

 

COWI har gennemgået projektet og konkluderer, at projektet har forbedret fremkommeligheden for busserne, samtidig med at bilernes hastighed fortsat ligger på et pænt niveau, og at de ikke forsinkes på grund af ændringerne. COWI har ligeledes vurderet fire alternative løsningsforslag og konkluderer, at de tre første alternative løsninger ikke opfylder projektets overordnede formål om at øge busfremkommeligheden og ej heller øger fremkommeligheden for den øvrige trafik, mens det sidste alternativ med at udvide Malmparken til fire kørespor vil øge fremkommeligheden, men er meget omkostningstung. Det indstilles derfor, at projektet færdiggøres som planlagt.

 

Baggrund

Som en del af budgetaftale 2018 blev det besluttet at afsætte 2,1 mio. kr. i kommunal medfinansiering til at forbedre busfremkommeligheden på Malmparken, som er den vejstrækning, der forbinder Malmparken St. og erhvervsområdet Lautrupgård. Ved Teknik- og Miljøudvalgets behandling den 6. november 2019 ønskede Venstre sagen indbragt til afgørelse i Kommunalbestyrelsen. Økonomiudvalget besluttede den 20. november 2018, at der skulle gennemføres en ekstern vurdering af det gennemførte projekt og alternative løsninger.

 

Sagsfremstilling

COWI har foretaget en gennemgang og vurdering af projektet fra det oprindelige skitseforslag, som VIAtrafik udarbejdede for Movia, frem til det projekt, som er blevet realiseret.

 

COWI vurderer, at de ændringer, som er gennemført i forhold til det oprindelige skitseprojekt, er velbegrundede. Analyser af bussernes køretider viser, at de har opnået en reduktion i køretiden på op til 2½ minut i myldretiden. Trafiktællinger viser, at hastigheden for biler ligger på et acceptabelt niveau, og at den kø, der altid har været, nu blot er forskubbet, samt at trafikmængden på Malmparken ser ud til at være upåvirket af de gennemførte ændringer. Samlet konkluderer COWI, at de gennemførte ændringer har øget bussernes fremkommelighed, samtidig med at der er en mere glidende trafikafvikling for alle trafikanter.

 

COWI har også vurderet, om det ville have været muligt at:  

  • Genetablere og udvide de daværende stoppesteder under S-togsbroen.
  • Nedlægge det fremrykkede stoppested mod nord og flytte busserne ind i den eksisterende busterminal.
  • Indrykning af det fremrykkede stoppested ved busterminalen.
  • Fastholde de fremrykkede stoppesteder og udvide Malmparken til fire spor mellem Ballerup Boulevard og Industriparken.

Projektets formål er at øge busfremkommeligheden, hvilket de tre første alternativer ikke kan leve op til. Yderligere vil udvidelsen af de daværende stoppesteder under S-togsbroen kræve ekspropriation af areal langs Malmparken. Den nuværende busterminal skal ombygges for at skabe plads til alle tre buslinjer. Samtidig vil der skulle etableres et signalreguleret kryds for at sikre, at busserne og den øvrige trafik kan komme ud, hvilket vil give flere ophold i trafikstrømmen, end busserne skaber i de fremrykkede stoppesteder. Udvidelsen af Malmparken til fire spor vil kræve ekspropriation, hvilket vil være meget omkostningstungt, samtidig med at der er risiko for, at bilisterne ikke vil benytte det højre spor på grund af muligheden for at blive fanget bag en holdende bus.

 

Administrationen har bedt Movia vurdere de fire alternativer i forhold til at opnå støtte fra Movias anlægspulje. De tre første alternativer vil ikke øge busfremkommeligheden, og det vil sandsynligvis betyde, at Movias tilsagn om medfinansiering til projektet bortfalder. Det fjerde alternativ opfylder kriteriet, men Movias anlægspulje er fuldt disponeret, hvorfor puljen ikke vil kunne medfinansiere yderligere anlæg, som en udvidelse af Malmparken til fire spor.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser, idet projektet kan færdiggøres inden for den afsatte økonomiske ramme.

Bilag

2 bilag

Beslutningen træffes af

Teknik- og Miljøudvalget

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Den eksterne redegørelse om Malmparken tages til efterretning.
     
  2. Projektet færdiggøres som planlagt ved etablering af midterheller.

Beslutning

Udsættes

Indhold

Sammendrag

Indgåelse af investeringsaftalen er en konkretisering af ejerstrategien for Novafos og de mål, der er opstillet i kommunernes sektorplaner. Investeringsaftalen skal bidrage til at synliggøre parternes fælles forventninger til mål og resultatkrav, samt investeringer og serviceniveau.

Administrationen indstiller, at investeringsaftalen med Novafos godkendes.

 

Baggrund

I forbindelse med etablering af Novafos-koncernen blev det aftalt, at ejerkommunerne hvert år skal indgå en investeringsaftale med Novafos' lokale vand og/eller spildevandselskab. Der er aftalt en proces, som sikrer, at udkast til investeringsaftaler kan

forelægges ejerkommunerne til godkendelse i fjerde kvartal af 2019 og i selskabernes bestyrelser.

 

Sagsfremstilling

Novafos har i samarbejde med administrationen udformet vedlagte bilag til investeringsaftale. I 2020 vil samarbejdet mellem Ballerup Kommune og Novafos rette sig mod:

  • Fortsat fokus på tidlig dialog i forhold til byudvikling eller -omdannelse.
  • Fastlægge bæredygtig strategi for at undgå pesticider i drikkevandet, både med hensyn til beskyttelse af grundvandet og sikre levering af god vandkvalitet til forbrugerne.
  • Novafos indgår aktivt i arbejdet med planlægning, etablering og bevarelse af nødforsyninger, for både at sikre Novafos vandforsyning og andre vandværker i forsyningsområdet.
  • Samarbejde omkring separering af Centrumgaden.
  • Udarbejde strukturplan for en central rensestruktur.

Udover de fokusområder, der er fremhævet i investeringsaftaleteksten, er der i bilag oplistet de arbejdsopgaver, Novafos skal udføre i Ballerup Kommune i 2020. Opgaver, der er opdelt efter, om de vedrører drikkevand (vand), spildevand (klima og miljø), renseanlægget (rens) eller er fælles med de andre ejerkommuner.

 

Med den nye investeringsaftale bliver det derved tydeligt, hvilke prioriteringer selskabet har, samt at det har høj prioritet, at Novafos understøtter den byudvikling, som Ballerup Kommune ønsker.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Investeringsaftale for 2020 med Novafos godkendes.

Beslutning

Undersøges

Indhold

Sammendrag

Administrationen indstiller, at Ballerup Kommune er medunderskriver af tre anbefalinger til Transportministeren om, hvordan staten kan tage en større og mere aktiv rolle i at sikre den fortsatte udvikling af regional cykelinfrastruktur frem mod 2030.

 

Baggrund

Henvendelsen er i anledning af Supercykelsti samarbejdets 10 års jubilæum og en erfaring om, at en regional cykelinfrastruktur kræver en regional indsats. Dette ansvar bør ikke løftes af kommunerne alene.

 

Sagsfremstilling

 

Supercykelstisamarbejdet foreslår, at borgmestre og regionsrådsformand opfordrer Transportministeren til: 

  • Etablere en langsigtet og målrettet udvikling af dansk cykelinfrastruktur med en fast national cykelpulje. 
     
  • Styrke kommunernes incitamenter til at løfte den regionale cykelinfrastruktur og det tværkommunale samarbejde.
     
  • Skabe incitamenter til fremme af cykelpendling for arbejdstager og arbejdsgiver.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Teknik- og Miljøudvalget

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Ballerup Kommune er medunderskriver af opfordring til Transportministeren.

Beslutning

Indstillingen godkendt

Indhold

Sammendrag

NOVAFOS vil præsentere relevante problemstillinger i forbindelse med renovering og klimatilpasning af regnvandsledninger i Ballerup Kommune som oplæg til en drøftelse. En drøftelse som administrationen sammen med NOVAFOS vil anvende som udgangspunkt for planlægning af de kommende renoveringer af regnvandsledninger.  

 

Baggrund

En stor del af regnvandsledningerne i Ballerup Kommune er renoveringsmodne. Lovgivningen har ændret sig på mange områder i forhold til, hvordan det så ud dengang, de eksisterende regnvandssystemer blev anlagt:

  • Kravene til hvor hurtigt regnvandet må ledes ud i åer og søer er blevet skærpet jf. vandoplandeplanerne
  • Det stilles krav til, at regnvandet skal renses inden udledning til åer og søer jf. vandoplandeplanerne
  • Nogle steder er tidligere spildevandstekniske anlæg blevet til vandløb (bl.a. Sømose Å)
  • Eksisterende regnvandssystemer, skal når de renoveres, kunne håndterer en 5-års regn om 100 år, jf. den nye funktionspraksis og spildevandsplanen. Det vil sige ca. 25 pct. mere regn.

Sagsfremstilling

Som følge af nye krav til renovering af regnvandsledninger er der brug for en drøftelse af rammerne for de kommende renoveringsprojekter. En drøftelse som vil danne baggrund for den planlægning og projektudvikling, som Novafos i samarbejde med Ballerup Kommune skal i gang med.

 

Der er flere problemstillinger og dilemmaer, som ønskes drøftet, herunder hvordan villakvartererne kan ændre udseende, hvis der bliver etableret grønne løsninger, hvis der bliver mindre plads til parkerede biler på villavejene, hvis der bliver etableret bede i det nuværende vejareal som reducerer hastigheden og samtidig kan skabe forhindringer for cyklister.

 

På Teknik- og Miljøudvalgets møde deltager kommunekoordinator Pernille Sloth og projektleder Tina Otterstrøm Jensen begge fra NOVAFOS og miljøchef Trine Baarstrøm fra Center for By, Erhverv og Miljø under behandlingen af punktet.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ingen økonomiske konsekvenser

    Bilag

    1 bilag

    Beslutningen træffes af

    Teknik- og Miljøudvalget

    Indstilling

    Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

    1. Løsninger ved renovering og klimatilpasning af regnvandsledninger i Ballerup Kommune drøftes med henblik på at bruges som udgangspunkt for planlægning af de kommende renoveringer af regnvandsledninger

    Beslutning

    Indstillingen godkendt

    Tidligere behandling

    Kommunalbestyrelsen den 25. marts 2019 Punkt 13

    Indhold

    Sammendrag

    Anlægsbevillingen på Sort Pulje - vedligeholdelse af veje og broer 2019 - blev godkendt i kommunalbestyrelsen den 25. marts 2019 med henblik på løbende vedligeholdelse af skader og opstående slaghuller i vej - og andre trafikfarlige skader på de kommunale færdselsarealer i 2019.

     

    Der blev på investeringsoversigten afsat 2.390.000 kr. til vedligeholdelse af veje og broer i 2019. Der aflægges nu regnskab for bevillingen.

     

    Baggrund

    Anlægsbevillingen blev behandlet og godkendt på møde i kommunalbestyrelsen den 25. marts 2019, hvor der blev frigivet midler til fortsat vedligeholdelse af kommunens vejnet 2019 for udbedring af skader i kørebane og færdselsarealer. De afsatte midler i 2019 blev derfor disponeret til løbende vedligeholdelses - og akutte reparationsarbejder på kørebane og færdselsarealer.

     

    Sagsfremstilling

    Følgende er udført indenfor bevillingen:

    • Udbedring af akut opstående skader i de kommunale færdselsarealer
    • Akut reparation af de kommunale flisearealer, overkørsler og chaussésten
    • Punktreparation - og affræsning af slaghuller eller skader på de kommunale veje-, sti- og kørebanearealer.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Anlægsregnskab

     

    Projektets samlede rådighedsbeløb

    2.390.000 kr.

    Projektets samlede bevilling

    2.390.000 kr.

    Projektets samlede regnskab

    2.384.628 kr.

    Mindreudgift

    5.372 kr.

    Mindreudgift i procent

    0,22 %

    Bilag

    0 bilag

    Beslutningen træffes af

    Kommunalbestyrelsen

    Indstilling

    Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

    1. Regnskab for anlægsbevillingen for vedligeholdelse af veje, projekt nr. 222170 - Sort Pulje - vedligeholdelse af veje og broer 2019, godkendes.

    Beslutning

    Indstilles til godkendelse

    Tidligere behandling

    Kommunalbestyrelsen den 27. august 2018 Punkt 34

    Indhold

    Sammendrag

    For at kunne imødekomme byudviklingen og etableringen af flere boliger i Ballerup Bymidte besluttede Kommunalbestyrelsen på møde den 27. august 2018 at etablere flere p-pladser på grusarealet bag Ballerup Rådhus. Dette for at skabe bedre parkeringsforhold for borgere og virksomheder med ærinde på rådhuset samt for at komme en øget efterspørgsel efter parkeringspladser som følge af flytningen af Arbejdsmarkedscentret til rådhuset i forkøbet. Projektet er nu afsluttet, og anlægsregnskabet indstilles derfor til godkendelse.

     

    Baggrund

    På møde den 27. august 2018 gav Kommunalbestyrelsen en anlægsbevilling på 4 mio. kr. til finansiering af parkeringspladsen bag rådhuset. Den 30. september 2019 nedbragte Kommunalbestyrelsen bevillingen til 3,886 mio. kr. som følge af et realiseret mindreforbrug på projektet og finansiering af belysningsfacader i Måløvaksen. 

     

    Sagsfremstilling

    Byudviklingen har betydet, at der er opstået behov for at tilbyde alternative parkeringsmuligheder til understøttelse af bylivet i Ballerup Bymidte. Derfor besluttede Kommunalbestyrelsen på mødet den 27. august 2018 at etablere flere p-pladser på ca. halvdelen af grusarealet bag rådhuset. Der er nu etableret ca. 100 p-pladser på arealet, arbejdet er færdiggjort, og der aflægges nu regnskab for projektet.

     

    Administrationen vurderer, at etableringen af p-pladserne på grusarealet primært til brug for ansatte på rådhuset har kunne frigøre pladser foran rådhuset til besøgende på rådhuset, handlende og andre med ærinde i bymidten. Pladserne vil herudover kunne imødekomme det øgede parkeringsbehov i forbindelse med flytning af Arbejdsmarkedscentret til rådhuset.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Anlægsregnskab

     

    Projektets samlede rådighedsbeløb

    3.886.000 kr.

    Projektets samlede bevilling

    3.886.000 kr.

    Projektets samlede regnskab

    3.884.735 kr.

    Mindreudgift

    1.265 kr.

    Mindreudgift i procent

    0,03 %

    Bilag

    0 bilag

    Beslutningen træffes af

    Kommunalbestyrelsen

    Indstilling

    Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

    1. Regnskab for anlægsbevillingen for projekt nr. A222713 - Parkering bag Rådhuset godkendes.

    Beslutning

    Indstilles til godkendelse

    Dokumenter

    Download samlet dokument

    Download