Frivillighedsbuketten
Frivillighedsbuketten er en anerkendelse, der uddeles til dem, der yder en frivillig indsats til gavn for andre i Ballerup Kommune.
Buketten uddeles efter indstilling og gives til en frivillig ildsjæl, der opfylder et eller flere af følgende kriterier:
- Yder en frivillig, ulønnet indsats i Ballerup Kommune
- Vedholdende arbejder for at gøre en mærkbar forskel
- Virker for en frivillig forening/aktivitet i Ballerup Kommune uanset bopælskommune
- Indsatsen kan foregå i store som små sammenhænge
Med buketten kan følge et mindre beløb til afholdelse af et socialt arrangement for foreningen i forbindelse med overrækkelsen.
Buketten uddeles 10 gange om året.
Ønsker du at indstille en frivillig, så send en kort begrundelse til kultur@balk.dk