Et kærligt skub mod fremtiden
Skulpturen, placeret foran børnehuset Himmel & Hav, er skabt af den lokale Skovlunde-borger Kurt Sørensen.
Skulpturen er opstillet foran Himmel & Hav, der er Ballerup Kommunes nyeste børnehus (opført i 2017) med 220 børn inklusiv dagplejens legestue. Børnehuset ligger ud til Lundebjerggårdsvej og mange beboere og skoleelever passerer huset dagligt og får ligesom børnehavebørnene, glæde af skulpturen.
”Et kærligt skub mod fremtiden” forestiller en voksen, der giver et barn et kærligt skub og afspejler dermed pædagogernes arbejde med at forberede børnene til fremtiden.
Skulpturen er 195 cm høj og vejer 100 kg og er udført i ståltypen Cor-ten stål, der ruster hurtigt i overfladen, men har en langsommere gennemtæring end eksempelvis blød stål. Den flotte røde farve ændres gradvist med årene, så skulpturen vil således langsomt skifte det farvemæssige udtryk.
Indenfor i børnehuset kan børnene gå på opdagelse i kunstneren Peter Holst Henckels integreret udsmykning.
Opstillet 2021
Kurt Sørensen