Ikon for information

I sne og slud: Hjemmeplejen gør alt for at komme ud

Vores dygtige medarbejdere i Hjemmeplejen kan være længere tid om at komme frem til borgerne grundet vejret. Derfor kan der opstå forsinkelser på ruterne, men vi gør alt, hvad vi kan, for at nå frem til alle. Tak for forståelsen

Malmen af Ricky D.

Malmen

Den farverige og humørspredende graffitikunst på Malmparkens skatebane er skabt af kunstner Ricky D.

På endevæggene på skaterbanen ved Malmparken Station udfolder der sig et kæmpemæssigt graffiti-kunstværk, der får alle forbipasserende til at trække på smilebåndet. Som en del af værket har forskellige begejstrede tegneserie-lignende figurer nemlig kastet sig ud i sporten at køre på løbehjul og skateboard. Blandt andet verdens gladeste giraf med dens lange tunge helt ude af halsen.

På væggen, der peger ind mod beboelsen, bevæger stilen sig fra tegneserie til streetart og fra skatebane til natur og består blandt andet af en stor, rød ræv med et roligt blik flankeret af sommerfugle og blomster. Fælles for hele værket er den blå himmel og de forskellige kendetegn fra området, som beskueren kan gå på opdagelse i.

Bestyrelsen fra Baldersbo Afd. 9 har samarbejdet med kunstneren under hele processen og har også bekostet værket af midler fra en nødvendig parkeringsindsats. Således er bøderegn og en parkeringsudfordring omsat til en kunstværk til hele beboelsen. 

Skabt i 2024

Ricky D.

 Værket ejes ikke af Ballerup Kommune



Vis større kort