Elektronisk faktura og EAN-numre

Ballerup Kommune betaler kun elektroniske fakturaer fremsendt via NemHandel.  

Betalingsfrister

Ballerup Kommune har en betalingsfrist på 30 dage. Denne frist gælder fra tidspunktet, hvor kommunen får kendskab til den korrekt udførte faktura, dvs. modtagelsesdatoen. På enkelte områder, hvor der foreligger en aftale, kan der foreligge en kortere betalingsfrist end 30 dage.

Hvornår kan leverandøren kræve renter?

Jævnfør rentelovens § 3, stk. 2 og 3 kan leverandøren efter 30 dage fra afsendelse eller fremsat anmodning om betaling kræve renter.

Rentelovens § 3, stk. 2 har følgende ordlyd: I andre tilfælde skal der betales rente, når der er gået 20 dage efter den dag, da fordringshaveren har afsendt eller fremsat anmodning om.

NemHandel

NemHandel er en simpel måde for din virksomhed at sende elektroniske fakturaer til det offentlige ganske gratis. Det er lovpligtigt for alle virksomheder at benytte NemHandel, når der handles med det offentlige.

Fakturaen krypteres, så du kan være tryg ved, at sikkerheden ikke kompromitteres, og du modtager automatisk en kvittering, når fakturaen er modtaget hos kunden.

Læs mere om NemHandel 

Gå direkte til fakturablanketten

EAN-numre

Ballerup Kommune består af mange forskellige centre, afsnit, institutioner mfl. som alle har hvert sit EAN-nummer.

EAN-nummeret bruges, når en virksomhed skal sende en elektronisk faktura til det offentlige. Det er vigtigt, at du angiver det korrekte EAN-nummer – ellers kommer fakturaen ikke frem til rette modtager i Ballerup Kommune.

Her kan du se en samlet liste med kommunens EAN-numre.

P-numre

Har du brug for et p-nummer på en enhed i Ballerup Kommune, så finder du det her kommunes p-numre.