Behandling af persondata
BusinessBallerups behandling af persondata
Ballerup Kommune vil gerne sikre, at alle nye virksomheder i kommunen får en god modtagelse og får viden om de tilbud, som kommunen har til erhvervslivet.
Alle nye og tilflyttede virksomheder modtager derfor et velkomstbrev fra borgmesteren med oplysninger om de tilbud, som kommunen har til virksomhederne.
BusinessBallerup abonnerer på oplysninger fra CVR-registeret, så når din virksomhed modtager velkomstbrevet, er det fordi du har oprettet en virksomhed med adresse i Ballerup eller har flyttet din eksisterende virksomhed til en adresse i Ballerup Kommune.
Hvilke oplysninger har vi registreret om virksomheden?
BusinessBallerup registrerer virksomhedens navn, adresse, telefon, e-mail, branche, selskabsform i et CRM-system.
Hvis virksomhedens medarbejdere deltager i de udbudte arrangementer registreres medarbejdernes oplysninger, som de selv afgiver, fx navn, e-mail og telefonnummer.
Hvad bruges oplysningerne til?
Oplysningerne bruges udelukkende til udsendelse af tilbud om deltagelse i arrangementer afholdt af BusinessBallerup.
Hvis virksomheden ikke ønsker at deltage arrangementerne eller ikke ønsker at modtage oplysninger om arrangementerne, er det muligt at framelde sig via alle udsendte indbydelser.
Hvis virksomhedens medarbejdere deltager i de udbudte arrangementer, bruges oplysningerne til at kontakte medarbejderne i forbindelse med arrangementet.
Navnet på medarbejderen (men ikke andre kontaktoplysninger) vil ligeledes fremgå af de deltagerlister, som bliver udleveret til alle deltagere på arrangementerne.
Hvis en medarbejder ikke ønsker, at vedkommendes navn fremgår af deltagerlisten, skal medarbejderen kontakte BusinessBallerup på mail (businessballerup@balk.dk).
Hvor længe opbevares oplysningerne?
Virksomhedsoplysningerne opbevares så længe virksomheden er registreret med adresse i Ballerup Kommune, med mindre virksomheden afmelder sig. Når en virksomhed ophører med at eksistere eller fraflytter kommunen, sletter BusinessBallerup kontaktoplysninger (personer og deres mail) på virksomheden, med mindre virksomheden har givet samtykke til at modtage invitationer.
Når en virksomhed flytter fra kommunen sender BusinessBallerup en mail, hvor virksomheden kan sige ”ja tak” til at modtage invitationer fra BusinessBallerup.
Medarbejdere, der har deltaget i arrangementerne, kan afmelde sig ved at kontakte BusinessBallerup på businessballerup@balk.dk
Overholdelse af gældende lovgivning
Behandlingen af personoplysninger sker på en måde, der er i overensstemmelse med reglerne i Databeskyttelsesforordningen.
Det betyder blandt andet, at personoplysninger kun må anvendes til de formål, der er oplyst her og skal opbevares på en sikker og ansvarlig måde.
Hvor kan du klage?
Hvis du mener, at behandlingen af dine oplysninger er i modstrid med bestemmelserne i forordningen, kan du klage til den dataansvarlige: Ballerup Kommune, Hold-an vej 7, 2750 Ballerup, tlf. 4477 2000, e-mail: it-centret@balk.dk. Hvis du ikke mener, at den dataansvarlige tager sin klage til efterretning, kan du klage til Datatilsynet, der er den øverste tilsynsmyndighed på dataområdet i Danmark.