Voksenuddannelsesstøtte
-
- til uddannelse under og over erhvervsuddannelsesniveau
Medarbejdere kan få Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Der kan være krav til forudgående beskæftigelse afhængig af uddannelsen, der vælges - se mere på www.svu.dk. Forudsætningen er, at de deltager i forberedende voksenundervisning (FVU), almen voksenuddannelse (AVU), gymnasial uddannelse eller videregående uddannelse* i arbejdstiden. SVU kan alternativt udbetales til virksomheden som refusion, hvis virksomheden udbetaler den sædvanlige løn til sin medarbejder under uddannelsen.
SVU dækker op til 80% af højeste dagpengesats. I 2016 er det 3.344 kr. for en uges heltidsundervisning svarende til 37 timer.
SVU administreres af SU-styrelsen i samarbejde med a-kasserne, VUC (Voksenuddannelsescentrene) samt studievalg-centrene. Det er a-kasserne, VUC og studievalg-centrene, der står for vejledning og ansøgningsprocedure. SU-styrelsen har bevillingskompetencen og sørger for udbetaling.
* Videregående uddannelser, der udbydes som åben uddannelse.
-
- Mulighed for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste gør det muligt for den bogligt svageste del af medarbejderne at opkvalificere sig på det almene område.
- Mulighed for at højtuddannede kan deltage i relevant efteruddannelse, der er oprettet via lov om åben uddannelse.
-
En montør i en televirksomhed ønsker at uddanne sig til projektleder. Medarbejderen har imidlertid kun et uddannelsesniveau, der svarer til 9. klasse og vil derfor få svært ved at klare de matematiske dele af opkvalificeringen. Medarbejderen tilbydes derfor matematik som enkeltfag på HF-niveau og modtager SVU for de timer, hun er fraværende i arbejdstiden.
-
Kontakt uddannelsesstedet og hør nærmere om muligheden for voksenuddannelsesstøtte.
Du kan finde mere information om SVU og betingelser for at modtage uddannelsesstøtten her:
www.ug.dk
www.svu.dk
www.vuc.dkBlanket til ansøgning om SVU findes på: www.svu.dk eller www.vuc.dk