Job med løntilskud
-
Job med løntilskud giver virksomheder mulighed for at ansætte en potentiel ny medarbejder på arbejdspladsen med tilskud. Løntilskuddet varer 6 måneder i private og offentlige virksomheder. Der er undtagelser for enkelte målgrupper, og du kan kontakte jobcentret for at høre nærmere. Ansættelsen kan ved udløb af løntilskudsperioden fortsætte uden tilskud.
Virksomheder kan kun modtage løntilskud til en ny medarbejder, der forudgående har haft en periode med minimum 6 måneders ledighed. Kravet om 6 måneders ledighed bortfalder dog, hvis den ledige:- ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt niveau eller højere
- er over 50 år eller
- er enlig forsørger.
Virksomheden udbetaler som minimum overenskomstmæssig løn inden for det pågældende ansættelsesområde og modtager herefter et løntilskud på 50% af lønnen.
Dog maks. 82,90 kr. pr. arbejdstime (2021 sats) for private virksomheder. Det er ikke muligt at få tilskud til transport.
For offentlige virksomheder er tilskuddet 120,40 kr. pr. arbejdstime (2021 sats). Det er her også muligt at få tilskud til transport.
Løntilskudsansatte må ikke erstatte almindeligt ansatte medarbejdere, og der skal være et rimeligt forhold* imellem antallet af fastansatte og personer ansat i løntilskud eller virksomhedspraktik. Man kan ikke komme i løntilskud i den virksomhed, man senest har været ansat i, eller i virksomheder, der er ejet af ens ægtefælle. Der findes også løntilskudsordninger for nyuddannede med handicap og førtidspensionister.* Antallet af personer i løntilskud eller virksomhedspraktik kan maksimalt udgøre 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har mellem 0 og 50 ansatte (dog altid 1 person). Herudover kan der ansættes 1 person for hver 10 ordinært ansatte.
-
- Giver virksomheden mulighed for at danne sig et indtryk af den pågældende medarbejder – både fagligt og socialt. For jobsøgere giver ordningen mulighed for at genopfriske faglige kvalifikationer, anvende nyerhvervede kompetencer eller blot vænne sig til det at være på en arbejdsplads. Der er også mulighed for at blive optrænet til et helt nyt arbejdsområde.
- Løntilskudsforløbet planlægges i tæt samarbejde med virksomheden og den ledige. Jobcentret følger løbende op på løntilskuddet.
-
En 34-årig kvinde er blevet ledig efter en årrække som ufaglært produktionsmedarbejder. Hun interesserer sig meget for helse og naturmedicin. Jobcentret finder en ledig stilling som butiksassistent i den lokale helseforretning. Stillingen kræver imidlertid en del oplæring og produktkendskab. Der oprettes derfor løntilskud i oplæringsperioden. Efter tre måneder ansættes kvinden på normale vilkår.
-
Kontakt jobcentret og hør mere om mulighederne for ansættelse med løntilskud. Du kan sende ansøgning om løntilskud direkte på www.vitas.dk. Du kan altid kontakte jobcentret, hvis du har brug for hjælp.