Copenhagen Capacity laver internationale rekrutteringskampagner, der skal tiltrække udenlandske talenter til Sjælland, Storkøbenhavn og Skåne.
Hvilke slags kampagner?
Det vil være målrettede internationale kampagner, som markedsfører Greater Copenhagens styrker i udlandet inden for forskellige brancher. Ved at lave fælles kampagner inden for specifikke brancher, kan den internationale tilstedeværelse øge virksomhedernes omsætning og tiltrække højtuddannede specialister og investeringer til regionen.
En samlet branche har bedre muligheder for at skabe opmærksomhed i udlandet, end hvis virksomheder og organisationer markedsfører sig på egen hånd.
Budskaberne når relevante målgrupper ved hjælp af sociale medier og branchespecifikke websites.
Udover international branding af virksomhederne eller organisationerne giver kampagnerne mulighed for at få kontakt til relevante talenter, investorer eller samarbejdspartnere i udlandet.
Resultater fra tidligere rekrutteringskampagner
- Gaming kampagne
- 11 mio. mennesker så kampagnen
- 75.000 unikke besøg på kampagnesiden
- 498 ansøgninger fra profiler inden for spiludvikling
- 40 ledige stillinger
- FinTech kampagne
- 16,5 mio. mennesker så kampagnen
- 163.000 unikke besøg på kampagnesiden
- 1.300 ansøgninger (i løbet af 7 uger)
- 36 ledige stillinger hos 12 virksomheder