ledning

Få et gratis ressourcetjek

Begræns din virksomheds ressourceforbrug og reducér spild og affald.

Ballerup Kommune vil gerne hjælpe virksomhederne i gang med at se på, hvordan affald og ressourcer kan begrænses. 

Vi tilbyder at besøge din virksomhed sammen med en rådgiver, der har indgående erfaring med cirkulær økonomi, opklassificering af affald, ressourcer, udnyttelse af overskudsvarme og energibesparelser.

Besøget

•    Ved besøget vil vi sammen gennemgå jeres ressourceforbrug og komme med anbefalinger til, hvordan både mængder og omkostninger kan reduceres. 

•    Vi spørger ind til oplysninger om råvarer, emballage, affald, restprodukter, vand og energi

•    I får et notat efter mødet med rådgivers anbefalinger.

•    Besøget tager 2-3 timer hos virksomheden med kommunens miljøsagsbehandler og konsulenten.

•    Din virksomheder skal til gengæld dele anbefalingerne og fortælle om de tiltag, som I gennemfører og den økonomiske besparelse og miljøgevinst, som I har opnået. Vi vil gerne fortælle om det til andre virksomheder, på vores hjemmeside mm.



Er du interesseret?

Kontakt erhvervsudviklingschef Claudia Westh Lonning på cllo@balk.dk, 41750248, og vi finder et egnet tidspunkt for besøget.



Forberedelse

Inden besøget vil vi bede om, at I som virksomhed forbereder jer ved at finde fakturaer og anden dokumentation, der giver et godt overblik over jeres relevante forbrugsdata. Det er en fordel, hvis virksomheden repræsenteres af en ledelsesrepræsentant og en medarbejder, der kender til jeres forbrug af ressourcer.