Ballerup Kommunes Cykelplan 2024

Udviklingen af Ballerup Kommune er i fuld gang og med en ambitiøs klimahandlingsplan har Byrådet fokus på, at understøtte en byudvikling, der gør det attraktivt at være aktiv trafikant i Ballerup Kommune. Sunde og bæredygtige transportvaner er derfor en vigtig del af kommunens udvikling. 

I 2022 underskrev Ballerup Kommune sammen med 30 andre offentlige og private aktører i hovedstadsregionen en samlet cykeldeklaration, der forpligter til at arbejde for en 20% vækst i cykling inden 2030. Et ambitiøst mål, som Ballerup Kommune gerne vil gøre sit til at leve op til. 

Cykelplan 2024 samler op på målsætninger og indsatser fra kommunes eksisterende besluttede planer og indeholder derfor et katalog over indsatser på cykelområdet, der prioriteres over de kommende år.

Cykelplanen er nu i høring frem til den 21. oktober 2024

Du skal indsende dit høringssvar til cykelplanen senest den 21. oktober 2024. Send det til byplan@balk.dk  

Vedlagte dokumenter

Høringssvar