Få inspiration og økonomisk støtte til bæredygtig omstilling
Har I ikke helt knækket koden til at arbejde med bæredygtighed i jeres virksomhed? Så fortvivl ikke! Nu får I mulighed for at blive inspireret af virksomheder, der succesfuldt er kommet i gang med den grønne omstilling. Den 26. september afholder Ballerup Kommune i samarbejde med Herlev og Gladsaxe kommuner og Erhvervshus Hovedstaden et gå-hjem-møde for virksomheder, der ønsker at komme godt i gang med bæredygtighedsindsatsen.
Hvad får I viden om?
- I får viden om, hvorfor det er afgørende for jeres virksomhed at arbejde med bæredygtighed
- I bliver skarpe på, hvordan I selv kan komme i gang med hjælp fra puljerne SMV: Grønne Kompetencer og SMV: Grøn
- I bliver inspireret af virksomheder, som selv har taget rejsen og haft gode erfaringer med det
- I vil vide hvad jeres næste skridt mod øget bæredygtighed skal være
Program:
15.00 – 15.05 Velkomst fra erhvervsteamet fra Herlev, Ballerup og Gladsaxe kommune
15.05 – 15.15 Hvordan kan man som virksomhed konkret arbejde med bæredygtighed?
Oplæg fra virksomheden Carl Ras
15.15 – 15.25 Hvorfor skal man som virksomhed overhoved arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling?
Oplæg fra forretningsudvikler Steven Kær Bjerke Møller fra Erhvervshus Hovedstaden
15.25 – 15.40 Hvordan kan I gøre brug af SMV: Grønne Kompetencer og SMV: Grøn hvis I gerne vil gå en grønnere fremtid i møde?
Oplæg fra forretningsudvikler Steven Kær Bjerke Møller fra Erhvervshus Hovedstaden
15.40 – 16.00 Hvordan kan tilskud fra SMV: Grøn være med til at udvikle din virksomhed?
Oplæg fra CEO Catja Winther fra Partneren ApS.
16.00 – 16.30 Let forfriskning og uformel snak på tværs af virksomheder, kommunerne og Erhvervshus Hovedstaden
Praktisk info
Dato og sted: 26. september 2023, kl. 15:00 - 16:30, Carl Ras, Mileparken 31, 2730 Herlev
Tilmelding: Tilmeld dig her senest den 25. september 2023, kl. 12:00