Afskedsreception udsættes
Afskedsreceptionen for udtrædende medlemmer af Kommunalbestyrelsen onsdag den 22. december udsættes.
På grund af corona-situationen udsætter vi nu receptionen for udtrædende medlemmer af Kommunalbestyrelsen, der var planlagt til på onsdag den 22. december. Her var også familie, venner og samarbejdspartnere inviteret til at deltage.
Vi vender tilbage med et nyt tidspunkt for afskedsreceptionen for Kåre Harder Olesen, Ali Abbasi, Birgitte Yvonne Wulffeld Dahl, Michael Brønd, Bjarne Herring Rasmussen, Ulrik Falk-Sørensen, Sussie Henriette Wandel og Dennis Sørensen, når det igen bliver muligt at samles.