førsteplads

Ballerup bidrager mest til samfundsøkonomien

Ballerup Kommune ligger på en fornem førsteplads over kommuner, der bidrager mest til den danske samfundsøkonomi

Coronapandemien har ramt hårdt, og den har også givet negativt udslag i samfundsøkonomien. Det viser en analyse fra KL, der dækker 2020.

Kun 18 kommuner i Danmark kom ud af 2020 med positiv vækst – én af dem er Ballerup. Og væksten er faktisk så god og stabil, at virksomhederne i Ballerup ligger på en 1. plads med bidrag svarende til 1,1 mio. kr. pr. indbygger til Danmarks BNP.

Kort fortalt, så viste erhvervslivet i Ballerup i 2020, at de kunne fortsætte med at drive forretning, selv under en pandemi - og flere af dem har også grebet de nye muligheder i byggebranchen og sundhedssektoren.

Læs hele KL’s nyhed (kl.dk)