Ny erhvervsudviklingschef Claudia Westh Lonning

Ballerup Kommune ansætter ny erhvervsudviklingschef

Claudia Westh Lonning er startet i Ballerup Kommune som erhvervsudviklingschef, og hun skal være med til at sikre, at Ballerup fortsat er en af Danmarks førende erhvervskommuner.

Claudia Westh Lonning er startet som erhvervsudviklingschef i Ballerup Kommune den 4. oktober. Claudia kommer med stor erfaring i rådgivning og servicering af virksomheder fra sin tid i Dansk Industri og Erhvervsministeriet.

”Det glæder mig, at vi har fået Claudia med om bord i Ballerup Kommune, så vi kan styrke fokusset på at være i tæt dialog med det lokale erhvervsliv, opbygge stærke eksterne samarbejdsrelationer og skabe gode, lokale rammevilkår for, at virksomheder kan skabe vækst, grøn omstilling og arbejdspladser”, fortæller direktør for by, erhverv og miljø Elisabeth Gadegaard Wolstrup og fortsætter:

”Claudia har arbejdet med SMV’er, afbureaukratisering og mangel på arbejdskraft. Derudover har hun indgående kendskab til at arbejde med netværk og analyser, så det er en stærk erhvervsprofil, vi får til vores erhvervsteam”.

Styrke de tætte relationer til virksomhederne

Nogle af Claudias hovedopgaver bliver at være i tæt dialog med det lokale erhvervsliv og udvikle initiativer, der understøtter fokusområderne i Ballerup Kommunes Erhvervs- og Vækstpolitik 2021-2025.

”Jeg har glædet mig meget til at komme i gang med arbejdet og ikke mindst til at møde de mange spændende virksomheder i Ballerup”.

Tag kontakt

Hvis du som virksomhed i Ballerup gerne vil høre mere om kommunens erhvervsindsats, og hvad vi kan gøre for dig, så tag endelig kontakt:

Claudia Westh Lonning, mail: cllo@balk.dk, tlf: 41750248

BusinessBallerup:businessballerup@balk.dk, tilmeld nyhedsbrev her

Info om Claudia

Claudia er 45 år, cand. mag. i spansk, og har arbejdet mange år i Dansk Industri og Erhvervsministeriet. Derudover har hun udgivet to bøger.