Borgermøde om campusområdet omkring DTU

Borgermøde om campusområdet omkring DTU

Mødet finder sted tirsdag den 8. oktober 2019, klokken 19.00 i Atriet på Ballerup Rådhus, Hold-an Vej 7.

Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 26. august et forslag til lokalplan nr. 175 for campusområdet omkring DTU i Ballerup. Lokalplanen ledsages af et forslag til tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013. 

Kommuneplantillægget indskrænker det område, som hidtil har kunnet udnyttes til erhverv og institutioner. I stedet udlægges et nyt område til boligformål og langs Sømosen udlægges et helt nyt landskabsområde, der friholdes for bebyggelse. 

Lokalplanen åbner mulighed dels for en fortsat udvikling af DTU’s afdeling i Ballerup - dels for opførelse af to nye bebyggelser nord for DTU til henholdsvis studieboliger og familieboliger.

Der afholdes borgermøde om planforslagene tirsdag den 8. oktober 2019, kl. 19.00 i Atriet på Ballerup Rådhus, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup. 

Planforslagene er offentliggjort den 29. august og er i offentlig høring frem til søndag den 27. oktober 2019. Du kan se planforslagene på kommunens hjemmeside ballerup.dk/blivhoert