Rådhus

Borgermøde: Afgrænsning af indhold i miljøkonsekvensrapport

Stil spørgsmål til borgermødet Ballerup Rådhus torsdag den 11. april klokken 19.00

I forbindelse med for-høring af afgrænsningen af indholdet i miljøkonsekvensrapporterne for to konkrete anlægsprojekter i Kildedal, afholdes der borgermøde, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål om afgrænsningen af miljøkonsekvensrapporten og høre om de to projekter.

Mødet afholdes torsdag den 11. april kl. 19 på Ballerup Rådhus, Hold-An Vej 7, 2750 Ballerup.

Af hensyn til planlægningen kræver deltagelse tilmelding på kildedal@balk.dk senest onsdag den 10. april 2024.

Dagsordenen for mødet er:

  1. Velkommen v/ Ballerup Kommune
  2. Kort om Kildedal projektet og miljøvurderingsprocesserne v/ Ballerup Kommune
  3. Præsentation af projektet for omlægning af gasledning v/ Energinet
  4. Spørgsmål til afgrænsningen af miljøkonsekvensrapporten – afklarende spørgsmål
  5. Præsentation af projektet for underføring under S-banen v/Kildedal PS
  6. Spørgsmål til afgrænsningen af miljøkonsekvensrapporten – afklarende spørgsmål

Du kan læse mere om for-høringen for projekt for omlægning af gasledningen her og for projekt om underføring under S-banen her.