bus

Borgermøde om BRT-busser og udvidelse af Ring 4

Mandag den 27. oktober er Vejdirektoratet vært for et borgermøde på Borupgaard Gymnasium kl. 17-19, hvor BRT på linje 400S og udvidelse af Ring 4 nord er på agendaen.

Vejdirektoratet inviterer til fælles borgermøde mandag den 27. oktober, hvor både BRT-projektet og vejudvidelsen af Ring 4 Nord præsenteres. 

BRT står får Bus Rapid Transit. Det er et busbaseret transportsystem med et serviceniveau, der minder om letbane. Her kører busserne trængselsfrit i egen bane med høj kapacitet og frekvens. Busserne bliver prioriteret i lyskryds og har  stoppesteder med bl.a. trafikinformation og niveaufri adgang. 

Vejdirektoratet har udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering for dels en BRT på linje 400S, som kører mellem Ishøj og Lyngby, dels en vejudvidelse af Ring 4 Nord mellem Ballerup C og Hillerødmotorvejen.  

Begge projekter er i offentlig høring fra 10. oktober 2025 til 5. december 2025, da begge projekter berører strækningen mellem Klausdalsbrovej og Hillerødmotorvejen. I den anledning inviterer Vejdirektoratet til fælles borgermøde mandag den 27. oktober 2025 kl. 17-19 på Borupgaard Gymnasium, Lautruphøj 9, 2750 Ballerup. Fra kl. 16 er der åbent hus, hvor det vil være muligt at få en snak med Vejdirektoratets fagfolk. 

Vejdirektoratet har 2023-2025 gennemført en miljøkonsekvensvurdering for en BRT på linje 400S i Ring 4-korridoren mellem Ishøj St. og Lyngby St. Undersøgelsen belyser mulighederne for at anlægge en BRT på strækningen og afdækker de vejtekniske, trafikale, støj- og miljømæssige, arealmæssige samt anlægs- og samfundsøkonomiske effekter.

Sideløbende er der udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering af en udvidelse af Ring 4 Nord. På delstrækningen mellem Klausdalsbrovej og Hillerødmotorvejen er projekterne koordineret. 

I forbindelse med offentliggørelsen af miljøkonsekvensvurderingen afholder Vejdirektoratet ovenstående borgermøde, hvor de to projekter præsenteres og det vil være muligt at stille spørgsmål. 

På nuværende tidspunkt er der ikke truffet endelig beslutning om at etablere BRT på linje 400S.

Læs mere om projekterne på Vejdirektoratets hjemmeside og om hvordan du kan afgive høringssvar på 

BRT på linje 400S i Ring 4-korridoren  

Udvidelse af Ring 4 Nord mellem Ballerup C og Hillerødmotorvejen