Cafearrangement om demens – mundbind påkrævet
Demensspecialisterne og Alzheimerforeningen holder caféarrangement torsdag den 5. november klokken 15.30-17.30.
Alle i berøring med demens-sygdom, som søger information omkring demens er velkomne. Deltagelse er gratis.
Caféen finder sted i Aktiv Center Ballerup, Rolighedsvej 12, 2750 Ballerup, og temaet er denne gang:
Hverdagen med demens:
Jura, fremtidsfuldmagter og værgemål.
Mundbind påkrævet
Når du ankommer, skal du møde op med mundbind. Du må gerne tage mundbindet af, mens du sidder ned under arrangementet.
Hvis du vil være på den sikre side, kan du overveje, om du i stedet for hellere vil deltage i cafearrangementet næste år, hvor vi gentager arrangementet, og hvor smittetrykket med COVID-19 måske er lavere.
Tilmelding nødvendig fra december
Fra og med december måneds cafearrangement er det nødvendigt med tilmelding til cafearrangementerne på grund af situationen med COVID-19.
Du kan tilmelde dig til kommunens demenskoordinator på telefon eller SMS på 4477 1717 eller på e-mail til demens@balk.dk. Oplys navn, antal deltagere og dit telefonnummer.