Endnu en demensvenlig butik indviet
SuperBrugsen i Skovlunde er blevet demensvenlig
Demens er næsten usynlig, men desværre ikke ualmindelig. På landsplan anslås det, at op mod 100.000 mennesker lever med demens, og 400.000 pårørende er berørt af sygdommen.
Mange borgere med demens kan sagtens bo hjemme i mange år uden problemer, men nogle gange kræver det dog lidt ekstra hjælp, og den hjælp kan mennesker med en demenssygdom nu også få i SuperBrugsen i Skovlunde.
Fredag i sidste uge fik butikken bevis på, at den er blevet demensvenlig. Det betyder blandt andet, at hele personalet er blevet undervist af kommunens demensteam, så de er bedre rustet til at hjælpe borgere med en demenssygdom, som handler i butikken.
Hvordan bliver din butik demensvenlig?
Ønsker du også at gøre din butik, restaurant eller noget helt tredje demensvenlig, så kan du tage fat i kommunens demensteamet på demens@balk.dk