Få indflydelse på trafiksikkerheden
Frem til den 12. oktober kan du komme med kommentarer, ændringsforslag eller indsigelser til Trafiksikkerhedsplan 2021-2025. Planen er i øjeblikket i høring.
Planen udstikker retningslinjerne for arbejdet med trafiksikkerheden i kommunen. Vi arbejder målrettet med at reducere antallet af uheld og hastigheden på vejene samt at understøtte en stærkere trafikkultur.
Se forslaget til trafiksikkerhedsplanen på vores høringsportal
Du skal sende dit høringssvar til byplan@balk.dk eller pr. brev til Klima- og Miljøudvalget, Rådhuset, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup. Skriv ”trafiksikkerhedsplan” i emnefeltet. Alle svar bliver fremlagt for Klima- og Miljøudvalget.