Fastelavn som i gamle dage: Børn på tidsrejse i Pederstrup

For 150 år siden var fastelavn meget mere end udklædning og tøndeslagning. Det var tiden, hvor man gjorde forrådskammeret op og fejrede det med mad, fest og leg hen over fire dage, helt fra Fastelavns-søndag til Aske-onsdag.

Den oplevelse har flere af storbørnegrupperne i kommunens dagtilbud fået en bid af i løbet af februar, hvor Skoletjenesten Pederstrup og Ballerup Museum har inviteret til fastelavnstogt.

Fastlavnsris og frugtbarhed

Togtet begynder allerede ved ankomsten til Pederstrup, hvor børnene møder en knotten bondekone.

- Ih, ligger den malkepige nu og sover igen?! siger hun utålmodigt, og leder hurtigt børnene ind i en stald, hvor malkepigen rigtignok ligger og sover trygt og godt på en seng med et underlag af halm.

I rigtig fastelavnsstil vækker børnene og bondekonen hende med sang og (forsigtig) risning. Men mens fastelavnsriset i kristen tradition er blevet brugt til at banke det onde ud, forbandt man tidligere risningen med frugtbarhed, fortæller bondekonen - og skynder sig at understrege, at hun selv har otte børn.

Da malkepigen er godt vågen og har fået bundet sine lange sokker, følger hun børnene ud til æbletræerne på gården for også at rise dem.

- Vi skal sikre os, at vi får mange æbler til sommer, fortæller hun børnene, mens de sammen riser træet.

Hvid mælk og boller

Et andet element fra gamle dage er, at der var tradition for, at man red fra dør til dør for at samle ind til det store gilde, der altid blev holdt.

Dérfor bliver børnene også sendt fra dør til dør for at samle ind. Et af stederne får de frisk mælk fra nogle gamle mælkejunger, og et andet sted får de nogle helt hvide boller bagt med ekstra hvidt luksushvedemel.

De er nemlig nået til hvide tirsdag, og får derfor lutter hvide madvarer, inklusive de hvide boller, som senere har udviklet sig til den fastelavnsbolle, de fleste af os kender i dag.

Sidstnævnte giver også anledning til en lille leg, hvor både børn og voksne udfordrer hinanden med at bide til bolle. En leg hvor bollerne bliver hængt i en snor, hvorefter man skal forsøge at spise dem uden at holde den med hænderne.

- Det var så sjovt, at de voksne også skulle bide efter bollen, og at bondekonen drillede med at tage snoren højre op, fortæller Ida på 5 år grinende.

Fastelavn med mening – og bæredygtighed

- Fordi mange af elementerne i fastelavn er meget ældre end kristendommen, har vi kunnet få arbejdet virkelig mange gamle sjove elementer med ind i forløbet, så børnene både kan smage, lege og være kreative ud fra et historisk perspektiv. Selvfølgelig uden rigtige katte, men med masser af fantasi, grin og historisk forundring undervejs, fortæller Lisa Tornberg, som er naturvejleder i Skoletjenesten Pederstrup.

Til slut er der også sat tid af til at børnene kan arbejde kreativt med fastelavnspynt med genbrug og naturlige materialer. Det giver både en fin souvenir med hjem, men også anledning til en snak om bæredygtighed og hvordan man i gamle dage brugte det man havde ved hånden.

I det hele taget sætter turen gennem den historiske landsby rammen for en anderledes og nærværende læringsoplevelse, hvor de mange indtryk og fastelavnsskikke for alvor kan sætte sig fast.

Om Skoletjenesten Pederstrup

• Forløbet har i år været fuldt booket af storbørnsgrupper fra kommunens dagtilbud.
• Omgivelserne i Pederstrup giver børnene et kulturelt indblik, der ellers kan være svært at formidle på traditionel vis.
• I Ballerup kan kommunens børnehuse og dagplejere booke forløb hos Skoletjenesten Pederstrup helt gratis.
• Forløbet er et samarbejde med Ballerup museum som også holder fastelavn for børnefamilier søndag d.15. februar fra klokken 11.00-15.00.