Gazeller 2022-2023

Fejring af lokale Gazeller

I Ballerup Kommune har 30 virksomheder klaret sig exceptionelt godt i 2022, og derfor blev de i december kåret til Gazeller for deres enorme vækst af Dagbladet Børsen. Gazellerne var tirsdag eftermiddag inviteret til fejring på Ballerup Rådhus.

Det er svært at blive Gazelle. I løbet af fire regnskabsår skal virksomheden som minimum fordoble sin omsætning eller sit bruttoresultat. Samtidig skal der hvert år være positiv vækst. Dagbladet Børsen kårer hver december de hurtigst voksende virksomheder i Danmark – og udnævner dem til Gazeller. Denne titel har hele 30 virksomheder i Ballerup fået i december, og i tirsdags var de inviteret på Rådhuset til fejring og anderkendelse.

”Vi ønsker, at det går godt for erhvervslivet i Ballerup Kommune, og derfor vil vi også gerne vise, at vi anerkender det store arbejde, der ligger bag, at en virksomhed bliver udnævnt som Gazelle”, fortæller borgmester Jesper Würtzen (A) og fortsætter:

”Jeg har inviteret gazellerne her til rådhuset, da vi – udover at fejre dem – ønsker at give gazelle-virksomhederne mulighed for at møde andre og skabe netværk med nogle i samme situation fra helt andre brancher”.

Vigtigt at fejre succeser

Til arrangementet præsenterede de deltagende virksomheder kort deres forretning, og her var det tydeligt, at der har været vækst i mange forskellige brancher blandt virksomhederne i Ballerup – både håndværksbrancher, it, teknologi, pharma, fødevarer og detail.

Til arrangementet var der tale fra borgmesteren, der var et par oplæg fra to Gazeller, og ellers var der tid til netværk og et glas champagne.

”Tak for invitationen. Vi er glade for at blive anerkendt for vores gazelle-kåring. I Viatris forsøger vi at huske på at fejre gode resultater, da det er en vigtig faktor for at fastholde arbejdsglæde”, fortalte Jan Stevnsborg fra pharma-virksomheden Viatris.

Snakken gik livligt blandt Gazellerne, og der blev blandt andet diskuteret emner som rekruttering af kvalificeret arbejdskraft, vigtigheden af kontrol med supply chain og fokus på god kundeservice, hvilket er emner, som er relevante for virksomhederne på tværs af brancher. 

Fakta

De 30 gazellevirksomheder i Ballerup Kommune, kåret i december 2022:

  1. Nowus Healthcare A/S, Handel, Ballerup, 1 gazellekåring, 570,3% vækst
  2. Axeltoft A/S, Bygge og anlæg, Skovlunde, 3 gazellekåringer, 508,3% vækst 
  3. Nemovo ApS, Transport, Skovlunde, 2 gazellekåringer, 452,9% vækst
  4. Get Fit Food, Handel, Skovlunde, 1 gazellekåring, 428,3% vækst
  5. JDA Byg, Almen Service, Ballerup, 1 gazellekåring, 403,8% vækst
  6. Z-Top Service ApS, Almen service, Måløv, 2 gazellekåringer, 394,7% vækst
  7. Carlsson Total, Bygge- og anlæg, Skovlunde, 1 gazellekåring, 387,3% vækst
  8. Contour Design Nordic, Handel, Ballerup 1 gazellekåring, 272,8% vækst
  9. Viatris, Handel, Ballerup, 4 gazellekåringer, 260 % vækst
  10. Livingsport, Handel, Ballerup, 1 gazellekåring, 259,8% vækst
  11. GN Højtryk, Bygge- og anlæg, Skovlunde, 2 gazellekåringer, 225,2% vækst
  12. Byens Murerfirma, bygge- og anlæg, Skovlunde, 1 gazellekåring, 211,9% vækst
  13. ILOQ Danmark ApS, Handel, Ballerup, 2 gazellekåringer, 204,1% vækst
  14. Gulvlageret ApS, Handel, Skovlunde, 7 gazellekåringer, 200,8% vækst
  15. Infinera Denmark, Handel, Ballerup, 1 gazellekåring, 198,9% vækst
  16. ICY Security, IKT, Ballerup, 2 gazellekåringer, 186,4% vækst
  17. CPH Stenhuggeri, fremstilling, Ballerup, 1 gazellekåring, 170,6% vækst
  18. CC Byg ApS, Bygge og anlæg, Ballerup, 2 gazellekåringer, 166% vækst
  19. Måløv Sushi Wok, Almen service, Måløv, 1 gazellekåring, 141,8% vækst
  20. GN Audio A/S, Handel, Ballerup, 6 gazellekåringer, 127% vækst
  21. Nehrkorn Nielsen ApS, Handel, Ballerup, 2 gazellekåringer, 126,5% vækst
  22. Delidrengene ApS, Handel, Skovlunde, 5 gazellekåringer, 122% vækst
  23. Maxi Zoo Denmark, handel, Ballerup, 3 gazellekåringer, 117,7% vækst
  24. Peopleteam, IKT, Ballerup, 1 gazellekåring, 115,2% vækst
  25. F3/Audiovector, fremstilling, Skovlunde, 2 gazellekåringer, 113,8% vækst
  26. Raaschou Byg ApS, Bygge og anlæg, Skovlunde, 2 gazellekåringer, 111,8% vækst
  27. Entreprenørfirmaet HLM, Bygge- og anlæg, Ballerup, 1 gazellekåring, 108,4% vækst
  28. Lun Byg, Bygge- og anløg, Ballerup, 1 gazellekåring, 106,7% vækst
  29. Gripgrab, handel, Skovlunde, 6 gazellekåringer, 105,6% vækst
  30. Star Timber, handel, Måløv, 1 gazellekåring, 103,8% vækst