Gå gennem ild og vand med de danske udsendte
I uge 40 besøger den interaktive udstilling ’Gennem Ild og Vand’ Ballerup Rådhus. Udstillingen fortæller om danske udsendte soldater, sundheds- og beredskabsfolk samt politi siden 1948 – udstillingen er gratis
Kom på øvelse med Jægerkorpset, test dig selv med fuld udrustning og vær med til at løse krige, kriser og katastrofer! Lyder det interessant? Så er udstillingen ’Gennem Ild og Vand’ lige noget for dig.
’Gennem Ild og Vand’ er en interaktiv udstilling, der handler om danske udsendte soldater, sundheds- og beredskabsfolk samt politi siden 1948.
Udstillingen rykker ind på Ballerup Rådhus i uge 40, den er gratis at besøge, og du kan opleve den i følgende tidsrum:
- Tirsdag: Kl. 10.00-15.00
- Onsdag: Kl. 10.00-15.00
- Torsdag: Kl. 10.00-17.00
- Fredag: Kl. 10.00-12.00
Udover at høre og læse om de udsendtes personlige fortællinger kan du også:
- Tage på VR-tur, på træningsmission i Irak og på øvelse med Jægerkorpset og Frømandskorpset.
- Prøve Gennem Ild & Vands fysiske test med udrustning på.
- Spille brætspillet Gennem Ild & Vand og løse verdens krige, kriser og katastrofer.
Kom helt tæt på: Gennem Ild & Vand LIVE – et dialogmøde
I forlængelse af udstillingen afholdes også et dialogmøde – Gennem Ild & Vand LIVE – onsdag den 6. oktober kl. 17.00-19.30 på Ballerup Rådhus. Arrangementet foregår med udstillingen som bagtæppe. Lokale veteraner vil medvirke med deres fortællinger om før, under og efter udsendelsen.
Alle er velkomne – men det er nødvendigt at tilmelde sig her