Gazellevirksomheder springer i Ballerup Kommune
I Ballerup Kommune ligger der hele 18 virksomheder, hvis vækst springer som gazeller, og derfor er de netop blandt årets gazellevirksomheder 2019. Vi ønsker dem stort tillykke.
Dagbladet Børsen har netop kåret årets gazellevirksomheder, som er Danmarks hurtigst voksende virksomheder. Kravene til at blive Børsen Gazelle er hårde. En gazellevirksomhed skal kontinuerligt vokse i løbet af fire regnskabsår, så den som minimum fordobler sin omsætning eller sit bruttoresultat over de fire år. Samtidig skal der hvert år være positiv vækst. Hele 18 virksomheder i Ballerup Kommune har formået dette, og de er i denne uge blevet kåret som gazeller.
”Jeg synes, det er utrolig flot, at der ligger 18 virksomheder i Ballerup Kommune, som er med på årets gazelle-liste. Det glæder mig, når det går det lokale erhvervsliv godt. Vi arbejder hele tiden for, at virksomhederne i kommunen har de bedste rammer for udvikling, og derfor er det dejligt at opleve, når de trives og vokser”, udtaler borgmester Jesper Würtzen (A).
Ballerup Kommune ønsker at invitere de 18 nykårede gazelle-virksomheder til fejring på rådhuset den 14. januar 2020. De vil modtage en invitation snarest.
Se listen over virksomheder i Ballerup Kommune, der er kåret som gazeller i 2019:
- Timengo DPG, Ballerup
- Biometric Solutions, Skovlunde
- Mylan Denmark, Ballerup
- Hartvig Gruppen, Skovlunde
- Bontec, Ballerup
- Cardcoin, Skovlunde
- Anixter Danmark, Ballerup
- TrueTech, Ballerup
- Metnik, Skovlunde
- Gulvlageret, Skovlunde
- Murermester Casper Larsen, Skovlunde
- Comadso, Ballerup
- BR Electronics, Skovlunde
- Timengo, Ballerup
- Ltech, Ballerup
- IQ Energy Nordic, Ballerup
- Hoej.dk, Ballerup
- Carbitek, Måløv
Dagbladet Børsen har siden 1995 kåret danske virksomheder til gazeller.