Gensynsglæde på Plejecenter Toftehaven

Gensynsglæde på Plejecenter Toftehaven

Der var smil på læberne hos Susanne Lemke og hendes mor, Grethe Holm, da de fik mulighed for at mødes for første gang siden nedlukningen af Danmark i begyndelsen af marts.

I dag er nemlig første dag, kommunens beboere på plejecentrene kan få udendørs besøg af deres pårørende. 

Grethe er beboer på Plejecenter Toftehaven, hvor pårørende kan komme på besøg i opvarmede telte, placeret i plejecentrets dejlige have.

“Det har været en lang tid,” siger Susanne Lemke, “men vi har heldigvis været sammen gennem telefonen”.

Mor og datter har tilmed fundet på en aktivitet, de kunne være sammen om, trods afstanden:

“Vi har lavet kryds og tværs-opgaver sammen, min mor har haft Familie Journalen og en blyant foran sig, og jeg har haft det samme blad på min iPad,” siger Susanne Lemke.