Gratis online kurser om forebyggelse
Ballerup Kommune lancerer nu et online univers med korte film, der kan inspirere dig til at leve et godt liv – eller leve bedst muligt på trods af sygdom eller dagligdags udfordringer.
Filmene er lavet af sundhedsfaglige eksperter og er udarbejdet ved hjælp af forskningsbaseret viden og øvelser. Platformen hedder Helpii, og du finder den lige her
Hvad kan du bruge filmene til?
Filmene på Helpiis platform kan hjælpe dig med at tage små skridt i din hverdag, som har en positiv effekt på dit helbred. Formålet er at inspirere til egenomsorg og små, forebyggende tiltag, som kan hjælpe dig med at undgå alvorligere helbredsproblemer samt give dig redskaber til at kunne klare hverdagsopgaver.
Du kan lave øvelserne i filmene og få viden i selv eller sammen med fx en pårørende, nabo eller hjemmehjælper.
Du får gode råd og øvelser til:
-
at forebygge fald
-
tips og tricks for at lette din rengøring
-
at søge om hjælpemidler og hjemmehjælp
-
hvad du kan gøre, før et nødkald bliver nødvendigt.
Filmene er lavet med billeder og video, så det er let at se og forstå, hvad du kan gøre. Du kan se dem på din tablet, computer eller telefon – lige når det passer dig.
Personalet i Ballerup Kommune kan også hjælpe dig i gang, og de vil måske foreslå, at du ser nogle bestemte film, som passer til netop din situation.
Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål
Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Visitationen på telefon 4477 1717 - Tast 1.