Hvordan får man en idé?

De står klar under det store kastanjetræ i Pederstrup – hele 5. C. fra Grantofteskolen. Klar til en skoledag, der vil være noget anderledes end den, de efterhånden er blevet vant til under coronakrisen. For selvom lærerne gør, hvad de kan, sætter nødundervisning og diverse restriktioner begrænsninger for, hvad der kan lade sig gøre, og skoledagene er blevet en smule ensformige.

Men tingene ændrer sig mod det bedre: Dagen før er klassen atter blevet samlet efter at være delt i to grupper på grund af afstandskravet, og Skoletjenesten Pederstrup har fået tilladelse til atter at invitere elever til Pederstrup. De voksne er utålmodige og spændte på at komme i gang igen, og eleverne ser frem til en anderledes skoledag i selskab med alle deres venner.

På jagt efter inspiration

Sidste gang 5. C. sås med Skoletjenesten var i februar, hvor de sammen med designer Sandra Svendsen var på indsamlingstur i Harrestrup Ådal. De fleste kan stadig huske indsamlingsturen – ’Nååå jo, var det ikke der, hvor vi skulle samle mønstre, farver og former?’. Og ganske rigtigt.

Dengang tog eleverne billeder og indsamlede ting med forskellige mønstre, farver og former, der skal bruges som inspiration i dagens workshop. Med hjælp fra Sandra, fik eleverne øje på mønstre i en vandpyt, flotte farver på noget skrald og interessante former på et legestativ. Imens fortalte Sara Kvist fra Skoletjenesten lidt om området og om, hvordan Svanesøen engang var en mose.

I dag ligger alle fundene og billederne, som klassen og fire andre klasser har indsamlet forskellige steder i kommunen, flot præsenteret i en buffet af små hvide æsker på et bord. Eleverne vælger hver to fund, men hvad skal de nu? Hvordan skal et vissent blad og et stykke glasskår kunne give dem nye idéer?

Hvad er en designproces?

Det er svært at forstå, hvad en designproces er og for den sags skyld at forklare, for det der med at få gode idéer, er slet ikke sådan lige til at tage at føle på. Sandra gør sit bedste og fortæller, hvordan hun selv arbejder, imens hun viser eleverne eksempler på kendte designs, der er inspireret er noget meget konkret. Fx Arne Jakobsens myrestol og Jørgen Utzons operahus, hvis design er inspireret af en skrællet appelsin.

Nu ser det ud til, at det giver lidt mere mening, og eleverne blive sat i gang med forskellige opgaver, der skal hjælpe dem til at udklække nye ideer. Først skal de skitsere deres fund og skrive alle de stikord til, de kan – er det hårdt/blødt, rundt/kantet, glat/rug, og har det en duft eller måske en lyd?

Hvor mange farver har en blomst?

Den næste opgave er at gengive alle fundets farver med akvarel og pensel. Det er slet ikke nemt. ’Hvor er den hvide?’ spørger en elev, der gerne vil gøre den grønne farve lysere. ’Du skal bruge mere vand og så papirets hvide farve, hvis du vil have en lysere grøn’ forklarer Sandra. Det er fjollet, at der ikke bare er en hvid farve at blande i, men med Sandras teknik kommer den rigtige lysegrønne farve alligevel frem på papiret.

’I skal se godt efter, om fundet har flere farver’ siger Sandra og sørger for, at eleverne hele tiden har fokus på detaljerne. En elev med en kamilleblomst tager udfordringen op. Hun ender med at finde 12! forskellige farver og nuancer på den umiddelbare kun gule og hvide blomst. ’Men prøv at se Sara, der er også bittesmå sorte pletter i midten, hvis du ser godt efter,’ forklarer hun den forbløffede Skoletjenestemedarbejder.

Det er godt at turde at lave fejl

Der er ikke meget tid til hver opgave. En designproces kræver struktur, og praktiske forhold gør dagens tidsplan stram. Det er dog ikke noget klassens lærer ser som et problem. Tværtimod; ”Projektet har hele vejen igennem haft tydelige rammer og overskuelig struktur, og det er altafgørende for vores elever. Det gør det let og sjovt for børnene at komme i gang, når de tydeligt ved, hvad de skal, og når fx materialerne er pakket i kasser til hver elev,” siger Emilie Høgh-Jensen.

Det kan også nogle gange være sundt at opleve, at selvom man ikke bliver 100 procent færdig med noget, så betyder det ikke, at det ikke kan bruges. Af samme grund er der ikke viskelædere i lokalet, og eleverne har ikke lov til at smide andet end madpakkepapir ud. ”Vi oplever ofte, at nogle børn er bange for at lave fejl. Til tider så meget, at de slet ikke vil prøve. Når de fx tegner, så skal det helst ligne på en prik, ellers er tegningen grim og bliver krøllet sammen,” fortæller Sara fra Skoletjenesten. Hun kommer med eksempler fra dagens tegneopgave, hvor et par af eleverne var hurtige til at sige, at ’de ikke kunne tegne’, imens andre gik så meget i detaljen, at de ikke nåede særligt langt i opgaven. ’Jeg bliver aldrig færdig, for jeg vil have det perfekt’, som én elev sagde.

Det er er en af grundene til, at Skoletjenesten Pederstrup indgik samarbejdet med designeren Sandra Svendsen. ’Det er vigtigt at lære, at det er ok at lave fejl, og at det man tror er fejl, nogle gange kan være et vigtigt skridt på vej videre i en proces. Det er en erfaring de kan bruge i alle livets facetter,’ siger Sara.

For designeren Sandra var samarbejdet også en mulighed for at invitere eleverne ind i den måde hun arbejder på: "Jeg er meget begejstret for at gå på opdagelse i verden og være nysgerrig og har i dette projekt haft stor fornøjelse af at indvie eleverne i, hvordan alt hvad vi omgiver os med har særlige strukturer, historier, farver med mere, og hvordan alle disse små skatte kan være en stor kilde til nye idéer.” Hun understreger også, hvordan projektet har fokus på processen og ikke det færdige produkt. ”Formålet med projektet er at øge elevernes forståelse af, hvor idéer kommer fra og vise dem, at alle kan få gode idéer.”

Hvad minder det dig om?

Til workshoppen er eleverne nået til den fase, hvor sten, blade og skrald skal formes i et andet materiale for forhåbentlig at inspirere til nye idéer. Et par stykker vælger at forme deres forskellige blomster i modellervoks, en anden efterligner sin frøskals snoede form i ståltråd, og en tredje vælger at lave aftryk af sin kornakse i modellervokset og derefter bruge det som et stempel. I arbejdet med de nye materialer sker der pludselig noget. Idéerne begynder at spire frem. Én modeleret blomst ligner pludselig en lækker slikkepind, hvor en ny smag kan suges ud af blomstens midte ’ligesom bierne gør’. Imens en anden blomst inspirer til en hat med indbygget ørepropper. Frøkapslens snoede form giver idé til en smart flaskerenser, og kornakse-stemplet laver flotte mønstre – måske til et tapet?

Det er imidlertid ikke alle idéer, der kommer lige nemt. Derfor har Sandra medbragt to centimeter høje mennesker i pap, som hun stiller op ved siden af elevernes figurer. ”Hvis det her er dig, hvad ligner din figur så?” Det at ændre størrelsesforholdet på modellervoksfiguren hjælper til at sætte associationer og fantasien i gang - det der før lignede et stykke appelsinskræl bliver nu til en kappe.

De nye idéer

En elev har valgt et glasskår og en gammel snusdåse, som han har formet i modellervoks. Med Sandras små mennesker stående ved siden af, bliver glasskåret til en skateboardbane, imens snusdåsen inspirerer til et nyt logo for et computerspil. Efter at have fortalt om sin idé til de andre elever i gruppen og hørt deres feedback, tager en ny idé form. Han vil lave en skateboardbane, hvor man køre med VR-briller på. Det vil sige, at man spiller et spil, imens man kører på skateboard. For ikke at falde er man spændt fast i en wire.

Ved de andre borde giver en gren inspiration til en knagerække, en fladtrådt kastanjeskal bliver til en lille lejlighed med seng, rutsjebane ned i sofaen og indbygget køleskab, og en blomst fra en hasselbusk inspirerer til en hel alfelandsby, som man kan lege med. Det flyder med gode idéer, og de voksne er godt tilfredse. ”Det har været skønt at se, hvordan børnene udfoldede sig kreativt og hyggede sig med hinanden,” siger Emilie, og både Sandra og Sara er imponeret over, hvor mange gode idéer eleverne har fået, og hvor koncentreret de har arbejdet.

En anderledes skoledag

Selvom eleverne stadig har skulle spritte af ved lån af pensel og blyant, holde afstand og huske at vaske fingre efter pause med mere har det været en god og anderledes dag, og da eleverne bliver spurgt, om de kunne tænke sig at komme igen, er meldingen fra stort set alle, at det vil de meget gerne. Så imens eleverne vasker hænder og samler deres ting, stikker de voksne hovederne sammen – for hvorfor ikke gentage en succes?

Fakta om projektet

Projektet Grundstof Ballerup er udviklet af designer Sandra Svendsen i samarbejde med Skoletjenesten Pederstrup og støttet af Statens Kunstfond, Huskunstnerordningen og KFU, Børnekunstpujlen. 

Syv klasser fra Baltorpskolens mellemtrin, samt en enkel 7. klasse skulle have deltaget i projektet. I første fase af projektet deltog fem klasser i indsamling af inspirationsmateriale. De indsamlede forskellige steder i kommunen for at øge deres kendskab til steder, de normalt ikke kommer, og for at undersøge hvad Ballerup er ’lavet’ af. Grundet Covid19 blev fem indsamlingsture og to workshops gennemført.