Indvielse af aktivitetstilbuddet Rolighedsvej
Aktivitetstilbuddet Rolighedsvej er nu officielt indviet. Det blev det tirsdag den 3. september
Tirsdag den 3. september indviede Ballerup Kommune det nye visiterede tilbud, ”Aktivitetstilbuddet Rolighedsvej”, i Aktiv Center Ballerup.
Tilbuddet har til formål at skabe trygge rammer, hvor borgerne kan deltage i forskellige aktiviteter, der fremmer deres livskvalitet og sociale relationer.
Formanden for Social- og Sundhedsudvalget, Lolan Ottesen, sørgede på dagen for at klippe snoren til tilbuddet, inden der var rundvisning i de nye lokaler.
”Aktivitetstilbuddet Rolighedsvej” er for dig, der:
- enten på grund af lettere fysiske eller mentale udfordringer i hverdagen, har brug for støtte for at kunne deltage i sociale aktiviteter
- eller er særligt sårbar og sjældent kommer ud af hjemmet, og derfor skal støttes til at deltage i sociale aktiviteter.