Integrationspris hylder særlig indsats
Fortæl os hvem der har fortjent Ballerup Kommunes integrationspris 2020. Deadline er fredag den 18. december.
Foto: 'Tal Dansk' Caféen på Ballerup Bibliotek vandt Integrationsprisen sidste år.
Integrationsprisen gives til en, der yder en særlig og/eller vedvarende indsats for integration i Ballerup Kommune.
Vedkommende skal opfylde mindst ét af disse kriterier.
Den indstillede:
• Skaber relationer/netværk
• Skaber nye tværkulturelle fællesskaber
• Bidrager til at unge med anden etnisk baggrund end dansk får fodfæste i uddannelse eller job.
• Inspirerer andre til at arbejde frivilligt i integrationsindsatsen
Prisen er på 10.000 kr.
Da Ballerup Kommune uddelte Integrationsprisen første gang i 2019, gik den til Røde Kors’ Tal Dansk Café og den utrættelige indsats fra caféens frivillige sprogkyndige.
Du kan nu indstille en person, forening, virksomhed eller organisation som modtager af prisen 2020. Du skal gøre det senest fredag den 18. december.
Indstil på ballerup.dk/integrationsprisen
Integrationsprisen kan ikke gives til Ballerup Kommunes institutioner, afdelinger eller ansatte.