Energi til hverdagen som pårørende
Hvis man er pårørende til en person med langvarig eller kronisk sygdom, kan hverdagen være krævende. Ofte sætter pårørende sig selv til side, fordi deres kære har brug for hjælp. Se her, hvordan du som pårørende kan blive støttet.
- Det er svært at få tid og plads til sig selv. Mange glemmer det, fordi man er fyldt op af bekymringer og ikke tillader sig selv at have fokus på egne behov, når man ikke selv er den, der er syg. Men det er vigtigt, at man også har fokus på sin egen trivsel og gør noget godt for sig selv uden at få dårlig samvittighed. Det fortæller Marie Engholm Hvitved, der er pårørendevejleder i Ballerup Kommune.
Her har hun bl.a. ansvaret for kursusforløbet ’Lær at tackle hverdagen som pårørende’. Det er et koncept, der er udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysning og udbydes i flere kommuner.
Den 10. april starter en ny kursusrække op over syv onsdage, hvor man mødes med instruktører og andre pårørende i 2 ½ time.
Formålet med kurset er at få redskaber til, hvordan man kan forbedre sin trivsel og man møder andre i samme situation som forstår, hvad man går igennem.
Man skal huske sin egen iltmaske
Kurset har været afholdt sidste år, og vi har talt med to af deltagerne, som her fortæller om, hvad de har fået ud af forløbet.
Christine er en af deltagerne på det første kursus, fordi hun er nær pårørende til en person med en kronisk sygdom. Christine fortæller her, hvorfor hun deltog og hvad hun har fået ud af det:
- Jeg var bekymret og følte hele tiden, at jeg skulle holde lidt øje og være i redningsmode. Det er ikke en hensigtsmæssig tilstand at være i. Jeg havde brug for at finde ro i en situation, som jeg ved ikke vil ændre sig, og så må jeg få det bedste ud af det, siger hun.
På kurset skal man bl.a. fra uge til uge lave en overskuelig handleplan for, hvad man gerne vil ændre eller gøre for sig selv.
- Jeg valgte at løbe to gange om ugen – det er et realistisk mål og det gør noget godt for mig at få luft og motion. Jeg har lært, hvor vigtigt det er at huske sig selv – ligesom når man får at vide i et fly, at er man i en nødsituation, så skal man tage sin egen iltmaske på, før man redder andre.
Kurset har været et skridt på vejen til at komme ud af en spiral, hvor jeg var bekymret og det har fået mig til at undersøge, hvad jeg har brug for i hverdagen. Det var et trygt rum at være i med de andre deltagere og så fint at være et sted, hvor man kan løse nogle ting sammen – helt klart et fantastisk tilbud, siger hun.
Giv plads til de gode oplevelser
På kurset mødte Christine Hanne, der deltog sammen med sin far. Hannes mor er dement, og Hanne fik overbevist sin far om, at de kunne have gavn af hjælp i en situation, hvor morens sygdom fylder meget for dem begge.
- Det var rigtig godt at blive opmærksom på, at det jo er sygdommen, vi er irriteret på og som giver frustrationer – ikke min mor. Og at når vi bliver frustreret, så er vi nødt til at handle anderledes, for ellers vender de samme følelser tilbage. Det satte en masse refleksioner i gang, siger Hanne.
En anden tanke, der fyldte hos hende var: Må jeg godt fokusere på mig, når det er min mor, der er syg?
- Det blev tydeligt for mig, at jeg er nødt til at gøre noget, der giver mig energi for også at have energi til at være der for min mor. For eksempel at bruge tid på at strikke, som jeg holder af, og at det er ok at betale for at få pudset vinduer, så jeg kan bruge min energi bedre, fortæller hun.
Hanne og hendes far er også blevet opmærksomme på at huske, at der sker gode ting og oplevelser, som ikke har med sygdommen at gøre:
- Det er vigtigt for mig at synliggøre de gode ting, fx at skrive på kalenderen, når jeg skal i teateret eller til koncert. Så kan jeg altid kigge tilbage og se at jeg har også andre oplevelser, siger Hanne.
Interesseret i ’Lær at tackle hverdagen’?
Er du pårørende til en person med en langvarig eller kronisk sygdom, og har du lyst til at høre, om kurset kan være noget for dig, så skriv gerne til Marie Engholm Hvitved på mhv3@balk.dk.
Du kan også læse om kurset her
På kurset underviser instruktører, der selv er pårørende.