Mit Fontane – nach Dänemark
I anledning af samarbejdet med Brandenburg and der Havel er der gratis tysk teater på Ballerup Bibliotek til oktober for alle interesserede.
Den 6. oktober gæster Das event-theater Brandenburg Ballerup med en forestilling om den tyske forfatter Theodor Fontane. Besøget sker i anledningen af 200-året for Fontanes fødsel og samarbejdet mellem Ballerup Kommune og Brandenburg an der Havel.
Forestillingen spiller på tysk uden oversættelse. Forestillingen er gratis ved tilmelding og er støttet af Kultur- og Fritidsudvalget.
Hvem var Theodor Fontane?
Theodor Fontane (1819-1898) var oprindeligt uddannet apoteker, men skiftede senere til journalistikken og arbejdede som udenrigskorrespondent i London og senere som krigskorrespondent, blandt andet under den dansk-tyske krig i 1864. Han efterlod en omfattende værkssamling af digte, ballader, romaner, essays, rejsebeskrivelser, teateranmeldelser og breve. I flere af Fontanes skriverier indgår der inspiration fra hans Danmarksbesøg.
Medvirkende i forestillingen
I forestillingen ”Mit Fontane – nach Dänemark” spiller Karen Schneeweiss og Hank Teufer henholdsvis Emilie og Theodor Fontane og vil læse tekststykker op fra en perlerække af Fontanes værker. Gunter Dörhöfer er fortæller og introducerer scenerne og vil vise fotos taget på de oprindelige steder i Danmark, som Fontane har besøgt. Jeanette Goldmann har skabt kostumer og rekvisitter til forestillingen.
Ud over de tre skuespillere fra Brandenburg medvirker de ballerup’ske lurblæsere Bjarne Rasmussen og Michael Krautwald samt Mette Rosenberg på guitar, for at skabe den særlige danske stemning i den tyske forestilling.
Tid: Søndag den 6. oktober kl. 16-18
Sted: Ballerup Bibliotek, Sal 2
Tilmelding her