Ny asfalt på Gl. Rådhusvej
Ballerup Kommune udskifter asfaltbelægningen på Gl. Rådhusvej mandag den 9. august og frem til og med fredag den 20. august 2021.
Mandag den 9. august og frem til og med fredag den 20. august 2021 udskifter Ballerup Kommune asfaltbelægningen på Gl. Rådhusvej på strækningen fra krydset Hold-an Vej til Gl. Rådhusvej nr. 24 (se kortet nedenfor).
Der skal foretages affræsning og udlægning af asfalt. Arbejdet vil foregå mandag–fredag.
Alle p-pladser langs Gl. Rådhus vil være inddraget i anlægsperioden på ovennævnte strækning.
Arbejdet er delt op i to etaper, hvor der vil være åbent for trafik kun i et spor. I første og anden etape vil trafikken blive afviklet ved hjælp af midlertidigt signalanlæg.
Adgang til Sundhedshuset, Parkskolen og resten af vejen
Der vil ikke være adgang til Sundhedshuset og Parkskolens gård undtaget for handicappede, sygetransport samt redningskøretøjer.
Beboere på Gl. Rådhusvej kan tilgå deres ejendomme som normalt.
Der kan forekomme forsinkelser/justeringer i de planlagte tider som følge af vejrlig. For spørgsmål eller ved særlige behov bedes du rette henvendelse til projektleder Fadi Chheiber på c-bem-anlaeg@balk.dk.