Nye Gazeller springer frem i Ballerup Kommune

Nye Gazeller springer frem i Ballerup Kommune

I Ballerup Kommune ligger der 19 virksomheder, som netop er blevet kåret som gazellevirksomheder 2020. Vi ønsker et stort tillykke.

Dagbladet Børsen har kåret årets gazellevirksomheder, som er Danmarks hurtigst voksende virksomheder. Kravene til at blive Børsen Gazelle er hårde. En gazellevirksomhed skal kontinuerligt vokse i løbet af fire regnskabsår, så den som minimum fordobler sin omsætning eller sit bruttoresultat over de fire år. Samtidig skal der hvert år være positiv vækst. I år er der 19 virksomheder i Ballerup Kommune kåret som gazeller,

”Jeg synes, det er utrolig flot, at der ligger 19 virksomheder i Ballerup Kommune, som er med på årets gazelleliste. Jeg ønsker, at det går godt for erhvervslivet i Ballerup Kommune, og derfor vil jeg gerne anerkende det store arbejde, der ligger bag, at en virksomhed kan blive udnævnt som Gazelle”, siger borgmester Jesper Würtzen (A).

Af de 19 Gazellevirksomheder blev 9 af dem også kåret som Gazeller i 2019, hvorimod resten er nye på listen.

Ballerup Kommune ønsker at invitere de 19 nykårede gazelle-virksomheder til fejring på rådhuset den 14. januar 2021, hvis corona tillader det. Gazellevirksomhederne vil blive inviteret af borgmesteren.



19 virksomheder i Ballerup Kommune er kåret som gazeller i 2020:

  • Timengo DPG, Ballerup
  • Nielsen & Søn Tømrer mm, Ballerup
  • Axeltoft, Skovlunde
  • Realmæglerne Ballerup-Skovlunde, Ballerup
  • Gulvlageret, Skovlunde
  • Byggemesteren Enterprise, Skovlunde
  • Mylan Denmark, Ballerup
  • IQ Energy Nordic, Ballerup
  • Kar+Co, Ballerup
  • Biometric Solutions, Skovlunde
  • 4 Dimensions, Skovlunde
  • Hartvig Gruppen, Skovlunde
  • Comadso, Ballerup
  • Ltech, Ballerup
  • BKF-Klima, Ballerup
  • Psykiatri Plus, Ballerup
  • Timengo, Ballerup
  • F3/Audiovector, Skovlunde
  • Getinge Danmark, Ballerup

Dagbladet Børsen har kåret 1894 danske virksomheder til gazeller i 2020.