Nye parkeringspladser i Ballerup

Nye parkeringspladser i Ballerup

Ballerup Kommune og DSB har anlagt 56 nye parkeringspladser og reetableret 36 pladser på arealet mellem Lindevænget og banearealet i Ballerup. Samlet set har p-pladsen nu 115 pladser.

Du kan parkere på pladsen fra 1. december. Du kommer til parkeringspladserne fra Lindevænget.

Vi har tyndet ud i beplantningen, plantet nye træer og etableret ny belysning. Det øverste slidlag på parkeringspladsen bliver først anlagt til foråret 2020.

Den endelige skiltning fra bymidten og til parkeringsarealet bliver færdiggjort i december.