Nyt rygestoptilbud: Rygestop i naturen

Nyt rygestoptilbud: Rygestop i naturen

Vi flytter vores rygestopkursus udendørs. Spark tobakken ud af dit liv med andre i samme situation og få frisk luft samtidig.

Den 10. juni har du mulighed for at begynde dit rygestop. På grund af indsatsen for at stoppe spredning af smitte med coronavirus rykker vi tilbuddet udendørs.

Dermed kan du både kvitte smøgerne og få motion. Vi går to-tre kilometer med pauser undervejs, hvor rygestopvejlederen holder oplæg.

Vi mødes foran Sundhedshuset i Ballerup første gang den 10. juni klokken 10.00. Tilmelding er nødvendig før fremmøde. Alle COVID-19-retningslinjer overholdes, herunder også, at deltagere ikke møder op, hvis de har symptomer.

Hvis du ryger mere end 15 cigaretter om dagen og har en årsindkomst på under 250.000 kroner, kan du få tilskud til medicin til rygestop, når du deltager i kurset.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig helt frem til 10. juni. Vi bliver max 8 deltagere.

SMS: 22 52 91 42, telefon: 44 77 25 61 eller e-mail: rygestop@balk.dk