penge

Økonomiudvalget sender direktionens budgetforslag I høring

Økonomiudvalget sender direktionens budgetforslag I høring

Vil du påvirke de kommende budgetforhandlinger?

Direktionen har udarbejdet et forslag til budgettet for det kommende år, det vil sige 2022 og overslagsårene 2023-2025. Som en del af budgetforslaget indgår et katalog med forslag til Spare- og omprioriteringspuljen.

Både budgetforslaget og kataloget med forslag til spare- og omprioriteringspuljen er nu i høring hos bestyrelser, interesseorganisationer, råd og nævn samt MED-udvalg indtil den 8. september 2021, så det er nu du kan afgive dit høringssvar. 

Giv din mening til kende!

Intet er politisk besluttet endnu. Budgetforslaget anvendes kun som udgangspunkt for de politiske forhandlinger, som vil munde ud i et vedtaget budget for 2022. Budgettet vedtages mandag den 11. oktober 2021.

Formålet med høringen er derfor at få dit input forud for de politiske forhandlinger. 

Send et høringssvar – så nemt er det

Du kan finde materialet, der er i høring på ballerup.dk

Send dit høringssvar til okonomi@balk.dk, så Ballerup Kommune har det senest den 8. september 2021.

Jeres svar vil blive lagt på kommunens hjemmeside, hvor I også finder høringsmaterialet. Dog vil jeres kontaktoplysninger ikke blive lagt på hjemmesiden.

Alle høringssvar vil blive sendt til Kommunalbestyrelsen.

Deltag i budgetprocessen

Vi håber, at du vil medvirke til en god budgetproces i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2022