Ombygning af krydset Nordbuen/Egebjerg Bygade
Vi ombygger krydset Nordbuen/Egebjerg Bygade i uge 11-17. Det vil sige fra mandag den 13. marts til og med fredag den 28. april 2023.
Vi retter op på forløbet på den dobbeltrettede cykelsti langs Nordbuen, så der opnås bedre oversigtsforhold, når man kører ud fra Egebjerg Bygade. Herudover udskifter vi den nuværende belægning med en asfaltbelægning på den hævede flade på Nordbuen, så det ikke støjer, når man kører over.
I anlægsperioden vil der være lukket for ind- og udkørsel til Egebjerg Bygade fra Nordbuen. Der vil blive skiltet med omkørselstavler til både bilister og fodgængere/cykelister.
Vi kan ikke udelukke, at anlægsarbejdet kommer til at genere trafikken, men der vil være tydelig skiltning i hele anlægsperioden.
Er vejret dårligt i anlægsperioden, kan arbejdet blive forsinket.
Spørgsmål til arbejdet?
Kontakt projektleder Wael El-Mahmoud på waee@balk.dk