Vejskilt, der viser mand med en skovl, der graver

Ombygning af krydset Vestbuen/Ågerupvej

Arbejdet foregår fra mandag den 5. september til og med fredag den 28. oktober.

Vi ombygger krydset Vestbuen/Ågerupvej i Ballerup til et ”almindeligt” 4-benet kryds og udskifter samtidig det nuværende ældre signalanlæg med et nyt signalanlæg.

Det nye signalanlæg er udstyret med både kamera- og radardetektering. Det betyder, en intelligent, smart og mere fleksibel trafikafvikling igennem krydset i forhold til det nuværende ældre signalanlæg, idet det nye signalanlæg skifter signal i forhold til den aktuelle trafik, som detekteres af de påsatte kameraer og radarer.

Den nuværende svingbane forbeholdt busser i krydsets nordøstlige hjørne, som forbinder Ågerupvej med Vestbuen, nedlægges og omdannes til fortov, cykelsti og plantebed.

Svingbanen forbeholdt busser benyttes i dag af flere bilister til ulovligt at svinge fra Ågerupvej mod Vestbuen, hvilket skaber trafikfarlige situationer.

Buslinje 143 omlægges fra søndag den 4. september. Det betyder, at bussen fremover ikke vil køre ad Hold-an Vej – Ågerupvej, men i stedet køre ad Vestbuen, hvor der vil blive oprettet stoppesteder ved Sommerbuen, Bueparken og Ågerupvej.

Nuværende bus-venstresvingsbane på Vestbuen nedlægges og omdannes til en midterhelle med plantebed og krydsningshelle tættest på krydset.

I alle krydsets fire hjørner indarbejdes tilgængelighed med ledelinjer, opmærksomhedsfelter og nedsunkne kantsten.

Vi kan ikke udelukke, at anlægsarbejdet kommer til at genere trafikken igennem krydset, men der vil være tydelig skiltning i hele anlægsperioden.

Krydset bliver på intet tidspunkt spærret for trafik.

Er vejret dårligt i anlægsperioden, kan arbejdet blive forsinket.

Spørgsmål til arbejdet?

Kontakt projektleder Wael El-Mahmoud

E-mail: waee@balk.dk