regnbueflag

Regnbueflaget vajer ved rådhuset, biblioteket og kulturhusene

Regnbueflaget kan i denne uge ses i flagstængerne flere steder i Ballerup Kommune

Mandag strøg det velkendte regnbueflag for første gang til tops i flagstængerne ved Ballerup Rådhus, Ballerup Bibliotek, Skovlunde Kulturhus og Kulturhus Måløv.

Flaget er hejst som en markering i forbindelse med Prideugen.

- Ved Prideugen i København markeres det, at man i Danmark skal kunne leve det liv, man ønsker, og være den man er. Det er værdier, vi også bakker op om i Ballerup Kommune. Ved at hejse regnbueflaget signalerer vi, at vi slutter op om Prideugens overordnede budskab, siger borgmester Jesper Würtzen

Bag beslutningen om at flage med regnbueflaget står et flertal i Kommunalbestyrelsen bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre