Sct. Jacobsvej spærret for køretøjer

Sct. Jacobsvej spærret for køretøjer

Fra 14. april er Sct. Jacobsvej i Ballerup spærret for køretøjer. Adgang for køretøjer til Centrumgaden skal i perioden ske fra Linde Allé. Arbejdet forventes at være færdigt midt i maj måned.

Foto: Kort over området. Det blå område viser arbejds- og graveareal. De grønne linjer viser, hvor du kan gå.

Vand- og spildevandsselskabet Novafos er færdige med gravearbejde bag Meny i Ballerup. Efter påske rykker Novafos og gravearbejdet derefter videre mod Sct. Jacobsvej.

Det betyder, at Sct. Jacobsvej fra 14. april vil være spærret for køretøjer. Køretøjer har i perioden adgang til Centrumgaden fra Linde Allé.

De automatiserede pullerter i Centrumgadens nordlige del vil derfor i samme periode være nedsænket.

Som fodgænger eller cyklist har du stadig mulighed for at bruge Sct. Jacobsvej, mens gravearbejdet står på.