
Søg støtte til dit grønne projekt
Grønt Råd har en pulje på 50.000 kr. om året til natur- og miljøprojekter blandt borgere og foreninger.
Hvad kan du søge til?
Puljen støtter lokale, grønne initiativer inden for fx natur, trafik, forsyning, affald, forurening og arealanvendelse. Det kan være oplysningsaktiviteter, arrangementer eller andre miljøtiltag i dit lokalområde.
Hvem kan søge?
Borgere, foreninger, boligafdelinger m.v.
Ansøgninger til den grønne pulje skal indeholde oplysninger om:
1. Ansøgeren, herunder kontaktoplysninger.
2. Aktivitetens/projektets navn.
3. Formålet med aktiviteten/projektet.
4. Beskrivelse af aktiviteten/projektet – herunder kort/adresse.
5. Økonomi – beløbets størrelse som der søges om.
6. Tidsplan med angivelse af forventet udgift pr. år.
7. Den forventede miljøeffekt af aktiviteten/projektet.
8. Formidling af aktiviteten/projektet.
Ansøgningen skal sendes til Ballerup Kommune, Sekretariatet for Grønt Råd, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup senest d. 3 september 2025.
Ansøgning kan sendes til saj3@balk.dk.
Forslag fremføres for Grønt Råd den 17. september, og ansøger modtager svar umiddelbart herefter.
Der gives ikke tilskud til kommercielle aktiviteter eller til aktiviteter, som der ikke er offentlig adgang til.
Afholdelse af udgifter til projektet vil være ansøgers ansvar, så kvitteringer skal gemmes til efterfølgende at få udlægget retur.