frivillighedsråd

Suppleringsvalg til Frivillighedsrådet er aflyst

Vi har modtaget opstillingsskemaer fra to kandidater, hvilket svarer til antallet af ledige pladser i Frivillighedsrådet. De to kandidater er dermed automatisk valgt ind og det planlagte suppleringsvalg til Frivillighedsrådet torsdag den 27. februar er aflyst.

Der var planlagt suppleringsvalg til Frivillighedsrådet i morgen, torsdag den 27. februar kl. 19.00 på Posthuset. Ballerup Kommune har modtaget opstillingsskemaer fra to kandidater, hvilket svarer til antallet af ledige pladser i Frivillighedsrådet. De to opstillede kandidater er dermed automatisk valgt ind i Frivillighedsrådet, og suppleringsvalget aflyses derfor.

Du har dog mulighed for i samme tidsrum at møde og stille spørgsmål til de to nye medlemmer af Frivillighedsrådet kl. 19.00-19.30 på Posthuset (lokalet Postsorteringen), Banegårdspladsen 7 i Ballerup.

De nye medlemmer af Frivillighedsrådet i Ballerup Kommune er:

  • Serhat Kücükkart, Formand i Foreningen Møllen (tiltræder den 27. februar 2025)
  • Heidi, Kasserer i Foreningen Møllen (førstesuppleant frem til den 31. maj 2025. Tiltræder som menigt medlem den 1. juni 2025.)

Valgperioden gælder frem til den 31. december 2025.

Begge nye medlemmer af Frivillighedsrådet ønskes stort tillykke med valget og tak for engagementet i Frivillighedsrådets arbejdet med at styrke, støtte og udvikle det frivillige arbejde i Ballerup Kommune.