Vaccinationscentret på Baltorpvej lukker 23. oktober
Nye muligheder for at blive vaccineret på pop up-vaccinationssteder.
Vaccinationscentret på Baltorpvej 18 i Ballerup skal flytte og har derfor sidste åbningsdag lørdag den 23. oktober. Så snart vi ved, hvor vaccinationscentret flyttes hen, informerer vi naturligvis om det.
Der er heldigvis vacciner nok til at Region Hovedstaden kan tilbyde flere muligheder for at blive vaccineret, også uden for de store centre. Det sker på de såkaldte pop up-vaccinationssteder.
Her tilbydes både 1. og 2. vaccinationsstik og 3. stik til de målgrupper, der er inviteret til det.
Vaccination på Energivej 50
I den kommende tid vil det være muligt at blive vaccineret på Energivej 50 – samme sted, som man kan blive COVID 19-testet.
Der er åbent fra den 14. oktober og alle hverdage frem til den 29. oktober i tidsrummet kl. 8-20.
Det er ikke nødvendigt at bestille tid først. Husk at medbringe det gule sundhedskort.
Flere pop up-steder i kommunen
Ud over pop up-vaccinationsstedet på Energivej 50, tilføjes der løbende nye pop up-steder for vaccination både i Ballerup Kommune og i de øvrige hovedstadskommuner. Derfor opfordrer vi til at følge med på Region Hovedstadens hjemmeside, der løbende opdateres med tid og sted for vaccination: