Valborg Hansens Mindelegat kan nu søges
Ansøgningsfristen er den 30. maj.
Bestyrelsen for Valborg Hansens Mindelegat uddeler hvert år legatets årlige renteindtægter.
I 2022 uddeles i alt 72.000 kr., og legatet fordeles efter følgende kriterier:
- 25.500 kr. uddeles til velgørende formål inden for Ballerup Sogn, dog fortrinsvis til fordel for velgørenhedsarbejde i relation til kommunens børn.
- 46.500 kr. uddeles til forskønnelsesforanstaltninger i Ballerup Sogn, hvad enten dette sker i form af anskaffelse af skulpturer, anden kunst eller til anlæg i haver, parker og lignende.
Sådan ansøges
Ansøgningen om legatmidler fra Valborg Hansens Mindelegat sendes til Ballerup Kommune, Center for Politik og Organisation, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup, eller att. Lone Vester på borgmestersekretariatet@balk.dk
Ansøgningsfristen er mandag den 30. maj 2022
Legatmodtagerne og legaternes størrelse vil blive offentliggjort på Ballerup Kommunes hjemmeside.