Vi ombygger hævet flade på Jonstrupvej – i T-krydset med Fuglehavevej
Arbejdet foregår fra onsdag den 29. september og til og med mandag den 11. oktober.
En hævet flade er en hastighedsdæmpende foranstaltning. En hævet flade har samme funktion som et vejbump, men udgør et større vejareal end et vejbump.
Vi udfører arbejdet, idet ramperne til den hævede flade ikke lever op til vejreglerne og er meget ujævne. De er således meget flade på nogle områder og meget stejle på andre områder.
Arbejdet foregår som mindre punktvise arbejder ad gangen på den hævede flade. Jonstrupvej vil således på intet tidspunkt være spærret for gennemkørende trafik, og adgang til Fuglehavevej vil heller ikke være påvirket.
Der vil være tydelig skiltning i området. Er vejret dårligt i anlægsperioden, kan arbejdet blive forsinket.
Spørgsmål til arbejdet?
Kontakt projektleder Wael El-Mahmoud
E-mail: waee@balk.dk