Vandkande

Vi planter 11.700 træer – vær med til at plante de første 100

I samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening planter vi 11.700 træer som ny skov kaldet ”Pæreskoven”. Du kan hjælpe os med at plante de 100 første træer.

Det store planteprojekt sker ved Pæremosen mellem Nordbuen og Ring 4.

I alt 11.700 træer skal i jorden til glæde for naturen og klimaet. Vi tager hul på projektet ved at plante de 100 første træer. De 100 træer markerer indgangen til den kommende nye skov ”Pæreskoven”.

Du kan altså sætte dit helt eget træ, som i fremtiden viser din indsats.

Vi ses søndag den 9. oktober klokken 10.00.

Tag gerne familie og venner med. Medbring egen skovl eller spade.

Vi mødes ved Spejderhytten på Pæremosevej 37C, 2750 Ballerup

Kort over den kommende Pæreskoven

Vi giver en sandwich og noget at drikke, hvis du tilmelder dig inden arrangementet. Men du kan også bare møde op.

Tilmeld dig senest den 5. oktober på mt-driftteam@balk.dk. Skriv ”Plant et træ” i emnefeltet og angiv, hvor mange I kommer.

Træerne bliver plantet med støtte fra TV2’s store indsamlingsshow ”Danmark planter træer”.