Workshop om Skovlunde Torv
Kom til workshop, når vi sammen skal komme med bud på og idéer til fremtidens Skovlunde Torv
Hvordan skaber vi mere liv og tryghed på Skovlunde Torv? Hvilke kvaliteter og potentialer har torvet i dag? Og hvordan skaber vi en bedre forbindelse gennem Skovlunde Bymidte?
Det kan du komme med bud på og idéer til, når Ballerup Kommune inviterer til workshop om Skovlunde Torv.
På Skovlunde Torv er der i dag flere områder, der har brug for en gennemgribende renovering, og samtidig er der et ønske om, at trygheden på pladsen øges. Ombygningen i Skovlunde Bymidte Nord er desuden kommet så langt, at det er tid til at kigge på forbindelsen til Skovlunde Station.
Om workshoppen
Til workshoppen kan du møde Ballerup Kommune og tegnestuen Marianne Levinsen Landskab. Ved første workshop indsamler vi tanker og idéer, mens der ved anden workshop vil blive præsenteret et projekt på baggrund af de indkomne forslag.
Workshop 1: Torsdag den 26. oktober, kl. 19-21
Workshop 2: Tirsdag den 21. november, kl. 19-21
Sted: Skovlunde Kulturhus, Bybjergvej 10, 2740 Skovlunde
Vi serverer kaffe og kage ved de to workshops.
Mere materiale
Den kommende udvikling af Skovlunde Torv har været drøftet i Kommunalbestyrelsen.
Se materialet - kig under punkt 15